Nyd den søde juletid i Aarhus

Julehygge i Aarhus for hele familien

Tag familien og vennerne med til julehygge i Aarhus og nyd den dejlige juletid med hygge, æbleskiver og gløgg - og tid til nærvær. I julen er Aarhus klar til at byde indenfor til en lang række hyggelige juleoplevelser for hele familien.

Alletiders Jul i Den Gamle By

Alletiders Jul i Den Gamle By

Til Alletiders Jul i Den Gamle By kan I opleve jul som i gamle dage. Her er du sikret ægte julestemning, når duften af nybagte vaniljekranse og tørrede nelliker sammen med de mange levende lys og lyden af hestevogne sætter rammerne for den perfekte juleoplevelse. Gå på opdagelse i juleboderne, nyd godter og varme drikke, og mærk julen gennem flere århundreder. Rundt i de gamle gader vil I mærke juleånden fra de pyntede huse og glødende lanterner.

Jul i Friheden

Jul i Friheden

Tag til jul i Friheden i julemånederne, hvor parken forvandler sig til et kæmpe juleland. Nyd de funklende julelys og smag jer igennem de mange juledelikatesser i madboder fra Aarhus Mad & Marked. 

Juleshopping for hele familien

Juleshopping i Vestergade Aarhus

Tag en slentretur rundt på de mange julemarkeder i Aarhus og find den unikke julegave, nyd frisklavede æbleskriver og indsnus duften af gran. I det brostensbelagte Latinerkvarter hersker en særlig hyggelig julestemning, når kvarterteret pyntes med grantræer og smukke julelys. Gå på jagt efter den helt rigtige julegave i de små designerbutikker. Også byens stormagasiner står klar til at give jer god betjening og nogle hyggelige timer sammen. Når mørket falder på er en gåtur under den lysende Stjernehimmel på Strøget en helt særlig oplevelse. 

Mere juleshopping i Aarhus

Juleaktiviteter i Aarhus for alle aldre

Juleaktiviteter i Aarhus 

Er I til en skøjtetur på byens udendørs skøjtebane, Juleparade og julemand, teater- og musikforestillinger, juleoplevelser på Aarhus' mange museer eller en gåtur i Dyrehaven? Jul i Aarhus er for alle aldre, og der er juleaktiviteter til hele familien. 

Se alle juleoplevelser i Aarhus

 Julelækkerier på Aarhus' restauranter og caféer

 Julemad på Langhoff og Juul

Når sulten melder sig og det er tid til at varme fødderne, byder restauranterne og cafeerne i Aarhus på julelækkerier. Slå jer ned på jeres yndlingsrestaurant eller mærk den uformelle julestemning på byens madmarkeder, der emmer af ægte julehygge.

Rigtig god jul!
www.juleaarhus.dk

Del denne side

Guide til to juledage i Aarhus

Dag 1
Tjek ind til et af byens lækre hoteller

Formiddag:
Kom i ægte julestemning til Alletiders Jul i Den Gamle By
TIP: vaniljekranse fra deres bageri er et jule-must 

Frokost:
Nyd juledelikatesser på Aarhus Central Food Market eller til julemarked hos Aarhus Street Food 

Eftermiddag:
Nyd byens mange julemarkeder og shop dine julegaver i byens stormagasiner

Dag 2
Formiddag:
Oplev susende forlystelser i julepyntede Tivoli Friheden

Frokost:
Indtag frokosten på Kødbyens Mad og Marked i Tivoli Friheden

Eftermiddag:
Oplev ægte julestemning på byens julemarkeder

Tag en velfortjent kaffepause hos Great Coffee i Klostergade og nyd stemningen i det julepyntede Latinerkvarter