Silkeborg og Gudenåen
Udforsk Silkeborgs historie og kultur langs vandet. Lad dig fortrylle af den naturskønne og idylliske by, der byder på moderne arkitektur suppleret med det historiske miljø, der skaber en unik kontrast.
Danmarks Outdoor Hovedstad
Tag på opdagelse i Silkeborg Danmarks Outdoor Hovedstad og lad dig betage af byens mange varetegn, spændende arkitektur og hyggelige steder. Silkeborg er Danmarks Outdoor Hovedstad og en ung by med en egen historisk atmosfære, der adskiller sig markant fra de gamle middelalderbyer og købstæder, der findes både i Aarhusregionen og rundt i Danmark.
I Silkeborg Danmarks Outdoor Hovedstad smyger skov og vand sig helt ind i byens hjerte. Tag på en shoppingtur i byens centrum med hyggelige butikker i en af Danmarks grønneste gågader, hvor kultur og natur går i ét mange steder.
Mærk stemningen, når du på en cykel- eller vandretur bliver ført forbi Silkeborgs attraktioner og kulturelle perler via Silkeruten, hvor du samtidig kan nyde de flotte udsigter, kuperet terræn og den skiftende natur både i og omkring Silkeborgs bymidte.
Gennem Danmarks Outdoor Hovedstad strømmer Gudenåen, der lokalt går under navnet Remstrup Å. Østsiden af Remstrup Å huser Silkeborg Papirfabrik, der blev etableret i 1844, mens vestsiden blev hjemsted for Handelspladsen Silkeborg omkring det store torv.
Klassikeren over alle oplevelser i Søhøjlandet er en tur med verdens ældste hjuldamper, Hjejlen, der tager dig med på en smuk sejlads mellem bakker og skove, og hvor du undervejs kan stå af og nyde udsigten fra Himmelbjerget.
Silkeborg Danmarks Outdoor Hovedstad ligger midt i Søhøjlandet - et af Danmarks største naturområder med søer, skove og bjerge.
Søhøjlandet er internationalt kendt som Danmarks Lake District og er et absolut must, hvis man er til aktive og skønne naturoplevelser.
Har du brug for hjælp, søger du en restaurant eller det helt rigtige sted at bo?
Læs mere og find oversigter her - eller læs mere nedenfor.
Tag på sightseeing - på egen hånd, med guide eller ud fra anbefalinger fra lokale ildsjæle.
Hvilke begivenheder, vil du gerne opleve, når du er i Silkeborg Danmarks Outdoor Hovedstad?
Kik på kortet og se de mange aktiviteter og muligheder, der er i Silkeborg og Søhøjlandet eller vælg nogle af de highlights, vi har udsøgt til dig.