Gå til indhold
©  Foto:

Jul i Friheden

Mærk hvordan hyggen og julestemningen spreder sig, når Tivoli Friheden forvandler deres park til et eventyrligt juleland fyldt med nisser, julemænd og masser af lys og julehygge. Det er et sandt juleeventyr at gå en tur gennem den sneklædte park.

Overvældende lyshav

Glæd dig til at blive fortryllet, når du spankulerer gennem parkens 70 meter lange lystunnel, der består af mere end 50.000 glitrende julelys. Fryd dig over synet af mere end 3.000 udendørs julekugler og 16 km juleranker, der er med til at vække din indre julestemning, mens du nyder lidt varmt og sødt i en af de mange juleboder rundt omkring i parken.

Magisk juletræ på 40 meter

Bliv imponeret af det 40 meter høje juletræ når forlystelsen Sky-Tower traditionen tro bliver forvandlet til et magisk juletræ. Oplev hvordan hele parken bliver lyst op af den 2,1 kilometer lange lyskæde og skaber en magisk stemning. Ta' dine skøjter med og snup en tur på den opsatte skøjtebane under det fortryllende lys.

Ta' i Pariserhjulet og se julen oppefra

Oplev julen fra oven når Pariserhjulet og en stor del af parkens andre forlystelser holder åbent. Til Jul i Friheden kører alle forlystelser bortset fra Sky-Tower, Kænguru og Brandalarm. Du har altså stadig rig mulighed for at få fart over feltet.

Julemarked med æbleskiver og lækre julegodter

Julen er hjerternes tid, men også mavens. Glæd dig til at nyde de mange fantastiske julelækkerier i den hyggelige Bodeby. Smag alt fra klassiske æbleskiver og sprøde churros, til saftige gourmet burgere og varme drikke. Find inspiration, julepynt og gaveartikler i de hyggelige boder, der byder på kunst, keramik og alt derimellem.

Hils på Julemanden i Julemandens By

Det er ikke særlig tit, at du får lov til at møde ham, for han kommer kun til jul... Men hvis du besøger Julemandens By under Jul i Friheden, har du mulighed for at hilse på selveste Julemanden og fortælle ham dine allerstørste juleønsker. Måske de bliver opfyldt?

Det bliver en magisk jul for hele familien, hvor jule-atmosfæren stimulerer alle dine sanser, når Tivoli Friheden igen åbner op for Jul i Friheden.

Priser og åbningstider

I 2022 kan du opleve Jul i Friheden på udvalgte dage fra den 19. november til den 30. december.

Gratis med et AarhusCARD

Husk, at du får gratis adgang til Tivoli Friheden og en lang række andre attraktioner og museer med et AarhusCARD. Vær dog opmærksom på, at turbånd ikke er inkluderet.

Tivoli Friheden er lukket den 24., 25. og 26. december.

Se, hvad andre deler på Instagram

julifriheden #juliaarhus #visitaarhus #aarhusregion

www.juleaarhus.dk

Share your moments with us: