Restauranter i Aarhus
Aarhus byder på et levende og mangfoldigt restaurantliv, hvor du kan smage dig gennem alt fra nordiske signaturretter til internationale køkkener. Uanset om du er til fine dining, street food eller hyggelige caféer, finder du spisesteder, der passer til både hverdag og særlige oplevelser.

Foto: Raisfoto, Langhoff & Juul
Byens restauranter spænder bredt – fra Michelin-restauranter og ambitiøs fine dining til street food og uformelle spisesteder. Du kan både gå på opdagelse i kreative gourmetmenuer og spise dig mæt i smage fra hele verden i mere afslappede rammer. Mange steder arbejder med sæsonens råvarer og skiftende menuer, så du altid kan opleve nye smage.
Se vores guide og bedste anbefalinger
Uanset om du går efter en hurtig frokost eller en længere middag, er maden en oplagt måde at opleve Aarhus på.

Foto: Food Family Group
Restaurant GODS - dit spisested på Godsbanen i Aarhus
Restaurant GODS på Godsbanen i Aarhus er et uhøjtideligt og folkeligt spisested, hvor kultur, mad og mennesker mødes.

Foto: Adam Mørk
Restaurant Bavn på toppen af Lighthouse
På Restaurant Bavn har du mulighed for at forkæle dig selv med en velsmagende frokost, en lækker middag og et imponerende udvalg af forfriskende drikkevarer. Du kan vælge restauranten på 44. etage eller træde ind på 1. sal, hvor Brasserie Bavn også venter med kulinariske oplevelser.

Foto: Samantha Fotheringham
Restaurant domestic
Restaurant domestic er en gourmet-restaurant, som igen i år har fået tildelt en stjene i Michelin Nordic Guide 2025. Nyd domestic's lækre mad i den hyggelige Mejlgade i hjertet af Aarhus.

Foto: Restaurant Havnær
Restaurant Havnær
Restaurant Havnær på Aarhus Ø står for nærhed og nærvær for hinanden. Deres vision er at skabe autentiske oplevelser med gastronomi og personlighed - og med højt til loftet.

Foto: Food Family Group
Mas Vino Vinbodega i Aarhus
MasVino Vinbodega i Klostergade i Aarhus forener vinbar, uformel restaurant og intim cocktailbar - alt sammen i hyggelige og stemningsfulde omgivelser.

Foto: Aarhus Street Food
Aarhus Street Food
Aarhus Street Food er Aarhus' store madmarked, hvor du kan smage og nyde helt ægte street food mad og drikke fra mere end 30 nationale og internationale gadekøkkener og barer.

Foto: Tir na nÒg
Restaurant FLUX
Restaurant FLUX er nyeste medlem på stammen hos Tir na nÓg, som er et irsk univers med irske bartendere, irsk musik, irsk øl og irsk charme krydret med dansk hygge!

Foto: Banken Food Hall
Banken Food Hall
Hos Banken Food Hall i Aarhus træder du ind i en verden af smag og atmosfære, hvor historie møder moderne gastronomi.

Foto: Gastromé
Restaurant Gastromé
Aarhus er på michelinkortet og restaurant Gastromé er en af de aarhusianske restauranter, som endnu engang kan være stolte af en flot michelinstjerne i Michelins Nordic Guide 2025.

Foto: Restaurant SYV NI 13
Restaurant Syv Ni 13
Restaurant Syv Ni 13 ligger på på 19. etage i Danmarks højeste træhus TRÆ i centrum af Aarhus, kun 5 minutters gang fra Banegården og Dokk1. Restaurantens lokaler er lyse, luftige og med en skøn udsigt ud over by og vand.

Foto: Markedshallen Nicolinehus
Markedshallen Nicolinehus
Besøg Markedshallen Nicolinehus, et pulserende madmarked på Aarhus Ø, hvor global gastronomi, socialt samvær og gode stunder smelter sammen og går op i en højere enhed. Her kan du tage en spændende smagsrejse rundt i det globale køkken, hvor du vil møde alt fra delikate østers og friske salatbowls til farverige dumplings og sprøde falafler – I Markedshallen Nicolinehus er der noget for enhver smag.

Foto: Alexander Håkansson
Restaurant LAVA Café & Bar
Tag en velfortjent pause hos LAVA Café & Bar ved Åboulevarden i centrum af Aarhus, hvor du kan nyde veltilberedt mad af høj kvalitet. Her får du god service og en afslappet atmosfære, der gør det til det perfekte sted for både en hurtig bid mad og en længere pause.

Foto: Restaurant Mefisto
Restaurant Mefisto
Restaurant Mefisto er kendt som et af Aarhus' bedste spisesteder beliggende i det hyggelige miljø i Latinerkvarteret. Her er kvaliteten gennemført med spændende detaljer og stemningen er seriøs og på samme tid afslappet. Med andre ord: Enkelt, ukompliceret og super hyggeligt.

Foto: Restaurant Martino
Restaurant Martino
Den hyggelige italienske restaurant Martino ligger ved Marselisborg Lystbådehavn, hvor du også har den smukke udsigt ud over Aarhus Bugten. Denne perle, med den sydlandske stemning, ligger kun 2 km fra Aarhus centrums hyggelige og pulserende byliv.

Foto: Restaurant Anker
Restaurant Anker
Besøg Restaurant Anker og nyd deres lækre fransk inspireret mad tæt på bølgeskvulp mellem lystbåde og hyggelige kuttere. Glæd dig til at opleve den stemningsfulde restaurant og den smukke udsigt ud over vandet samt den moderne arkitektur på Aarhus Ø.

Foto: Det Glade Vanvid
Restaurant Det Glade Vanvid
Med udsigt til blide bølger og vuggende sejlbåde ligger restaurant Det Glade Vanvid, hvor Brødrene Koch byder velkommen til en aften, hvor der er tænkt på det hele.

Foto: Restaurant Hærværk
Restaurant Hærværk
Restaurant Hærværk er igen tildelt Michelin Green Star 2025, som uddeles til restauranter, der gør noget helt særligt for bæredygtighed. Menuen bliver her på daglig basis udarbejdet på baggrund af sæsonens udbud med en personlig kontakt til alle leverandører.

Foto: St. Pauls Apothek
Restaurant St. Pauls Apothek
Du finder restaurant St. Pauls Apothek lige midt på den livlige og charmerende Jægergårdsgade på Frederiksbjerg i centrum af Aarhus, hvor de bevæbnet med dygtige kokke og et arsenal af spiritus har en kur mod både sult og alverdens skavanker.

Foto: Daniel Rasmussen
Cantina – Social dining i Aarhus
Cantina i Aarhus byder på social dining med alt fra rotisserikylling og farverige salater til veganske retter og fællesspisning. Her kan du nyde skønne og smagfulde måltider uanset hvem du er, og hvor du kommer fra.

Foto: Skovmøllens Restauranter
Skovmøllen Ø - Restaurant på Aarhus Ø
Skovmøllen Ø er en unik restaurantoplevelse ved Bassin 7 på Aarhus Ø, hvor dansk madtradition møder moderne gastronomi i en atmosfære præget af smuk arkitektur og historiske referencer. Her får du stemningsfuld servering med udsigt til havnen og fokus på lokale råvarer.

Foto: Den Lille Kro
Den Lille Kro
Hos Den Lille Kro i Aarhus bliver du budt velkommen i en afslappet, hjemlig og behagelig atmosfære. Her kan du nyde helt klassiske danske frokostretter, middagsretter og desserter, så som stegt flæsk, et stjerneskud, smørrebrød, tarteletter og gammeldags æblekage.

Foto: Aarhus Sail Event
Restaurant Tiende og Den Fede Drue
På Restaurant Tiende og Den Fede Drue på Aarhus Ø kan du glæde dig til mad og vin af højeste kvalitet, i hjemlige og hyggelige omgivelser.

Foto: Lise Balsby, ARoS Aarhus Kunstmuseum© ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS Café og Orangeri
Tag en slapper og få en lækker bid mad i ARoS' café og orangeri. Her kan du nyde eftermiddagskaffen, spise lette og lækre snacks eller få særligt gode aftensmadstilbud efter kl. 17 i hverdagen.

Foto: Skovmøllens Restauranter
Skovmøllen Moesgaard
Skovmøllen ved Moesgaard ligger midt i Marselisborgskovene, tæt på Aarhus. Her kombineres klassisk dansk mad med historiske rammer og naturskønne omgivelser, der gør restauranten til et oplagt stop på skovturen.

© Elle Belle Bar
Restaurant Elle Belle
Oplev en aften med sydlandsk stemning midt i Aarhus. Hos Restaurant Elle Belle ved Åen kan du nyde middelhavsinspireret delemad, friske råvarer og cocktails i en livlig atmosfære, der leder tankerne mod en ferie ved havet.

Foto: Scandic Aarhus City
Restaurant L'øst
Du finder restaurant L'øst på hotel Scandic Aarhus City i Østergade i centrum af Aarhus. Her kan du nyde god mad med rødder i det nordiske og med fokus på lokale råvarer, som skifter alt efter årstiden, så du får det bedste fra sæsonen.

Foto: Comwell Aarhus
Restaurant V - Comwell Aarhus
Restaurant V er en del af Comwell Aarhus Dolce by Wyndham. Restaurant V står for velvære, velkommen og værsgo og er et dansk brasserie med åben køkken inspireret af det østjyske køkken.

Foto: Radisson Blu Scandinavia Hotel
RAA - Nordic Brasserie & Bar
Hos RAA - Nordic Brasserie & Bar i Aarhus kan du dykke ned i udsøgte smagsoplevelser, som hylder det nordiske køkkens enkelhed og mangfoldighed i smukke rammer designet af Wingårdhs verdenskendte tegnestue.

Foto: Restaurant Bouillon
Restaurant Bouillon Aarhus
Nyd en parisisk inspireret middag med tre retter, vin og hyggelige omgivelser hos Restaurant Bouillon Aarhus. Priserne er lave, og maden byder på gamle kendinge fra det franske køkken som steak, frites, løgsuppe, rørt tatar, andeconfit og meget mere.




