Michelin-Attraktioner
I Aarhus kan du opleve flere attraktioner, som er nævnt i Guide Michelin, og dermed også er kendt og anerkendt både nationalt og internationalt.

Foto: Den Gamle By
Aarhus er godt repræsenteret i Guide Michelin. Under de mange stjerner finder du bl.a. Den Gamle By med tre stjerner, Moesgaard Museum, ARoS og Aarhus Domkirke to stjerner og Vor Frue Kirke en.

Foto: Den Gamle By
Den Gamle By - Danmarks Købstadmuseum i Aarhus
Tag på en tidsrejse i den trestjernede Michelin attraktion Den Gamle By i Aarhus. Se, mærk og oplev de danske købstæders historie gennem fire forskellige tidsperioder: 2014, 1974, 1927 og 1864.

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum
Moesgaard Museum
På museet Moesgaard i Aarhus vækkes fortiden til live, og du er inviteret med på en spændende rejse tilbage i tiden. Træd ind i det internationalt anerkendte museum, hvor mystik og opdagelser venter på dig. Mød dine forfædre på din vej op ad Evolutionstrappen, tag turen gennem blandt andet old- og vikingetiden og dyk ned i de mange både faste og skiftende udstillinger.

Foto: Jakob Vingtoft
ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS, Aarhus' internationale kunstmuseum, inviterer til en verden af kunst i verdensklasse. Her kan du opleve og udforske en unik samling af kunst fra 1700-tallet, træde ind i ikoniske installationer og mærke, hvordan verden omkring dig forandrer sig.

Foto: Frame & Work© VisitAarhus
Aarhus Domkirke
Aarhus Domkirke er et imponerende vartegn midt i Aarhus – Danmarks længste og en af landets ældste domkirker. Oplev gotisk arkitektur, kalkmalerier og et levende kirkerum. Den smukke katedral blev indviet til Skt. Clemens, som var pave i Rom omkring år 100. Paven led martyrdøden, da han blev kastet i vandet med et anker bundet om halsen, så han druknede.

Foto: Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke - tre i én
I Vestergade ligger Vor Frue Kirke, Kryptkirken og Klosterkirken, som tilsammen danner tre smukke kirker, hvor du kan opleve mere end 1.000 års historie. Klosteret, som blev opført af dominikanermunke, omtales første gang i 1246, men blev antageligt allerede stiftet i 1227.

Foto: VisitAarhus© Fotograf Thomas Nørremark
Aarhus Rådhus
Aarhus Rådhus er en moderne og funktionalistisk bygning og et ikon for Aarhus. Rådhuset er beklædt med norsk marmor, og er udtryk for dansk design og arkitektur, når det er bedst. Aarhus Rådhus er tegnet af den internationalt kendte arkitekt Arne Jacobsen og Erik Møller og blev opført i 1937 - 1941. I 1995 blev bygningen fredet.

Foto: Dennis Borup Jakobsen
Kulturhus og bibliotek DOKK1
Kulturhus og bibliotek Dokk1 er Aarhus' naturlige samlingspunkt for alle. Kultur- og multimediehuset er for alle, lokale som gæster - ja, for dig, som gerne vil møde fremtiden i nutiden i en mangfoldighed for både store og små.

Foto: Roar Paaske
Havnebadet i Aarhus
Tag en dukkert i Havnebadet i Aarhus - både sommer og vinter. Du finder Havnebadet ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her er fire bassiner, sauna, udendørs brusere og gode omklædningsfaciliteter.

Foto: VisitAarhus
Latinerkvarteret i Aarhus
Latinerkvarteret er Aarhus’ ældste og mest stemningsfulde bydel – en sand historisk perle, der stammer helt tilbage fra slutningen af 1400-tallet. Her træder du ind i en verden, hvor brostensbelagte gader, farverige facader og hyggelige gårdhaver skaber en næsten sydlandsk atmosfære – kun forstyrret af den skandinaviske charme og det lunefulde danske vejr.

Foto: Johan Gjøde Foto: Aarhus i Billeder© Den Uendelige Bro i Aarhus (c) Aarhus i Billeder
Den Uendelige Bro
Forestil dig en bro, hvor du kan gå og gå og gå og gå. Uden at nå til ende. I de smukkeste omgivelser. Sådan er badebroen og kunstværket Den Uendelige Bro, som ligger ved Varna Strand/Ballehage Strand i Aarhus.

Foto: Jesper Rais
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet imponerer med sin unikke arkitektur, der elegant smelter sammen med de naturskønne omgivelser. Både Universitetsparken og Nobelparken danner en harmonisk ramme om de ikoniske bygninger, hvor natur og arkitektur går hånd i hånd.

Foto: Maria Randima© Science Museerne og Aarhus Universitet
Botanisk Have i Aarhus
Botanisk Have i Aarhus er en af de største og ældste parker i Aarhus, og samtidig en af de mest besøgte oaser i midtbyen. Du kan her opleve alverdens planter midt inde i byens centrum, og haven byder på et væld af spændende oplevelser for alle sanser, uanset om du er til ro og stilhed eller sjov og aktivitet.

Foto: Jonas Hørholt© Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus er det største koncerthus i Norden og byder på et utal af flotte forestillinger og samtidig på mange muligheder for at kombinere og koble ekstra oplevelser på alt det, som foregår i salene.

Foto: Godsbanen
Godsbanen - det kulturelle kraftcenter i Aarhus
Godsbanen er et 10.500 m2 kulturelt kraftcenter i den gamle godsbanegård i centrum af Aarhus. Alle er velkomne, uanset om du vil opleve, lære eller skabe selv!

Foto: Roar Paaske
Isbjerget på Aarhus Ø
Isbjerget er en ikonisk boligbebyggelse på Aarhus Ø, der smelter sammen med de mange nye og moderne bygninger i området. Dens arkitektoniske udtryk er helt unikt, da det efterligner formen af et isbjerg.

Foto: Cees van Roeden© VisitAarhus
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot tilhører den danske kongefamilie og ligger smukt placeret ved Marselisborg Mindepark i det sydlige Aarhus. Marselisborg Slot blev bygget i 1902 og var folkets bryllupsgave til Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

Foto: Robin Skjoldborg
Møllestien i Aarhus - brostensidyl midt i byen
Møllestien i Aarhus er en af byens mest charmerende gader med farverige huse, stokroser og brosten. Her træder du direkte ind i en idyllisk tidslomme midt i storbyen med huse, der stammer helt tilbage fra 1700- og 1800-tallet.

Foto: VisitAarhus
Strøget i Aarhus
Strøget er ensbetydende med shopping i centrum af Aarhus. Her finder du butikker på begge sider af gågaden Strøget, der går ca. 850 meter gennem Aarhus. Strøget består af to sammenhængende gader; Ryesgade og Søndergade.

Foto: Science Museerne
Steno Museet i Aarhus
Træd ind i en verden af undren på Steno Museet i Aarhus, hvor du kan gå på opdagelse i alt fra naturens mindste byggesten – atomer – til det uendelige, gådefulde univers. Her mødes videnskab, historie og fantasi i en fascinerende rejse, der vækker nysgerrighed og giver dig nye perspektiver på verden omkring dig.

Foto: DroneRune
Aarhus Teater
Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene med forestillinger 6 aftener om ugen på op til 4 scener. Du finder Aarhus Teater lige i hjertet af Aarhus med gå afstand fra banegården, p-huse på Aarhus Havn og kun få meter til Letbanestop.

Foto: Tivoli Friheden
Tivoli Friheden
Tag på en uforglemmelig rejse til Tivoli Friheden, som ligger midt i hjertet af Aarhus. Her venter en forlystelsespark, der byder på sjov, hygge og action for hele familien! Med et hav af spændende forlystelser og aktiviteter er Tivoli Friheden det perfekte sted at skabe minder med dine kære.

Foto: Vikingemuseet, Moesgaard
Vikingemuseet i Aarhus
Vikingemuseet i Aarhus er et helt særligt museum, hvor en tur ned ad trappen til udstillingslokalet i bogstaveligste forstand er en rejse tilbage til vikingernes by.

Foto: Josefine Amalie
KØN - Gender Museum Denmark
Besøg KØN - Gender Museum Denmark og du vil opleve at møde et stort fokus på kønnenes kulturhistorie, kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet, og også tabuer og grænser, hvor du vil blive provokeret og opfordret til debat - alt sammen ift. kønnets betydning – historisk, aktuelt og i fremtiden.




