Spis og drik i Randers
Randers er en by, der aldrig keder sig. Her er alt fra hyggelige caféer med god kaffe og snacks til streetfood, solide burgere, lækre cocktails og pulserende barliv. Det er en by, hvor mad og drikke ikke bare handler om at blive mæt – men om at hygge sig, være sammen og mærke stemningen.

Café vibes & lokale lækkerier
Start dagen med brunch og en cremet latte på en af byens hyggelige caféer – perfekte rammer til en langsom morgen med god tid til at nyde stemningen, eller som et afslappet pitstop mellem shopping og sightseeing. Mange caféer byder på hjemmebagte kager, friskpresset juice og små delikatesser, så du kan forkæle både øjne og smagsløg.
Når frokostsulten melder sig, kan du tage på kulinarisk opdagelse blandt byens mange restauranter, hvor du kan smage dig gennem alt fra lækre lune retter til sprøde tacos, asiatiske nudler og frisk sushi, og på byens street food marked summer det af liv, dufte og farver, hvor der er noget for enhver smag – uanset om du vil dele småretter med vennerne eller bare have en hurtig, velsmagende bid.
Smag det lokale i Randers
Byen bugner af håndbryggede øl, kaffe fra små risterier og råvarer fra lokale producenter. Her er smagen tæt på – og giver alt fra streetfood til cocktails en ægte Randers-vibe.
Nyd en særlig madoplevelse i Randers
Highway 51 Diner
Tag på verdens eneste Elvis Presley-museum uden for USA – Memphis Mansion og nyd klassiske amerikanske retter i en restaurant, der er indrettet præcis som i 1950’ernes USA!
Når aftenen falder på
Det skønne ved Randers er, at dagen kan glide direkte over i natten. Du kan tage en rolig frokost, spise dig mæt på en god restaurant og fortsætte til cocktails eller øl – uden at skulle planlægge for meget. Alt ligger tæt, og stemningen er uhøjtidelig og inkluderende.
Når dagen går på hæld, tænder Randers for feststemningen. Restauranterne leverer alt fra gode bøffer og pizzaer til nordisk køkken og social dining, hvor maden deles på tværs af bordet. Og vigtigst: der er altid plads til en god drink bagefter.
Storegade – nattelivets hotspot
Når mørket falder på, rykker festen for alvor til Storegade. Her ligger barerne og klubberne side om side, og gaden summer af liv til langt ud på natten. Uanset om du er til kolde fadøl, farverige cocktails, shots med vennerne eller bare en dansegulvsaften, finder du det hele her. Stemningen er afslappet, ung og fuld af energi – Storegade er stedet, hvor alle mødes, og hvor aftenen næsten altid bliver længere, end man havde regnet med.









