VisitAarhus

Case: Jul på sociale medier 2025

I år har fokus været at arbejde mere langsigtet og målrettet med det indhold, der allerede performer. Julen er en af årets største indholdsperioder for os – og i år har vi arbejdet mere strategisk og bæredygtigt med vores content.

Vaniljekranse bagt i Den Gamle By
Foto: Francesca Dolnier

Sidste år leverede vi en stor mængde indhold på tværs af Instagram, TikTok og Facebook: stemningsvideoer fra hele regionen, guides til julemarkeder, glimt fra en hvid vinter, fokus på den klassiske danske julefrokost, Lucia-optog og meget mere. Performance var overvældende med højt engagement, mange hjertevarme kommentarer og et markant antal saves.

Udfordringen med jul er, at vi skal tiltrække gæster i god tid – men vi kan først selv indfange den ægte julestemning, når den opstår. Derfor har vi de seneste år opbygget et solidt arkiv med billeder og video fra jul i regionens byer. Det giver os mulighed for at klippe materialet sammen i nye fortællinger eller genaktivere det i målrettet annoncering.

Særligt sidstnævnte har vist sig effektivt på nye markeder – især i Østeuropa, hvor indholdet bliver taget rigtig godt imod.

Et stærkt eksempel er vores visuelle indhold fra Lucia-optog i regionen. Vi har sammensat materialet i nye formater og publiceret det tidligere end selve begivenheden, så både lokale og gæster i området har kunnet planlægge deres besøg i god tid.

På tværs af TikTok og Instagram har indholdet samlet leveret:

  • 422.000 visninger
  • 1.597 saves
  • 5.869 delinger

Især saves og delinger er centrale KPI’er for os, da de indikerer reel interesse, interaktion og intention om at bruge indholdet aktivt.

Samtidig har vi udviklet nye content-formater, der tilfører værdi for vores følgere og tiltrækker nye målgrupper med interesse for at opleve regionen i juletiden. Her har vi haft øget fokus på at vise, hvad julen er i netop vores region.

Det har blandt andet resulteret i:

Samlet set arbejder vi i år mere strategisk med genbrug, timing og målrettet aktivering – uden at gå på kompromis med den autentiske julestemning, som er kernen i vores fortælling. 

Kontakt