
Sightseeing i Aarhus
Tag på havnerundfart - og oplev og nyd Aarhus fra vandsiden. Hop på sightseeing bussen Hop-On-Hop-Off og nyd byens største seværdigheder i ro og mag. Deltag i en spændende rundvisning eller tag på en selvguidet audio walk - og meget mere.
I Aarhus er der nok at vælge imellem. Her er store og interessante attraktioner - og en natur, der omkranser Aarhus lige fra Marselisborgskovene i syd, Risskov i nord, strandene langs med byen og de nye havnearealer - alt sammen lige til at udforske.
Er du ny i byen, kan du i sommerperioden hoppe på den klassisk røde åbne dobbeltdækker Hop-On-Hop-Off bus, eller du kan tilslutte dig de traditionelle og historiske gåture, som altid en god måde at lære Aarhus at kende på.
Men der er også rig mulighed for at opleve en skæv og anderledes vinkel på Aarhus – alt kan lade sig gøre! Veluddannede guider står klar til at hjælpe med at skræddersy og guide på lige præcis den tur, du ønsker. Vil du hellere udforske byen på egen hånd, er der også rig mulighed for det.
Byens kvarterer
Området ved Frederiksbjerg byder på skønne specialshops med kvalitetsfødevarer, design – og delikatessebutikker. De ligger side om side med charmerende cafeer, klassiske værtshuse og skønne spisesteder.
Se byen lidt fra oven fra Danmarks højeste bygning, Lighthouse på Aarhus Ø. Oplev Latinerkvarteret i hjertet af Aarhus med de smalle brostensbelagte gader, caféer og små butikker, som på en dejlig sommerdag næsten er som at være i Paris.
Besøg byens mange interessante museer, hvor du både kan blive klogere og underholdt. Tag del i stemning og liv i butikker og cafeer, i gader og stræder, hvor du kan fornemme, at Aarhus er en gammel by med en lang og spændende historie.













