
Case: Urban Outdoor kampagne i UK
Kampagneindsatsen er et samarbejde med VisitDenmark og har til formål at inspirere britiske turister til en ferie i Aarhusregionen, hvor storbylivet let kan kombineres med smuk natur og outdooroplevelser.
Hiking og vandring er blevet populært i Storbritannien og generelt efterspørges der i stigende grad udendørsaktiviteter, der overrasker og inspirerer når man er på ferie. Især i kombination til storby. På baggrund af det fokuserer kampagnen på relevante temaer, der præsenterer Aarhusregionen som et alsidigt valg for rejsende, der ønsker at kombinere det bedste fra storbylivet med unikke outdooroplevelser. Det er eksempelvis oplevelser som havnebadning, kajakroning, SUP, samt vandre- og cykelture i grønne områder, der sættes i fokus.
Den tætte geografiske placering af disse oplevelser gør det muligt at sammensætte en sammenhængende ferie med flere overnatninger, hvor besøgende kan bo centralt og kombinere urbane og naturnære aktiviteter – nemt og bekvemt.
Strategi og medievalg
Kampagnen rulles ud igennem et strategisk mediesamarbejde med The Guardian, der er den næststørste kilde til rejseinspiration (efter TripAdvisor). Derudover viser data, at Guardian-læsere har dokumenteret høj interesse for aktive ferier og natur og derfor målrettes kampagnen særligt dem.
Med artikler, billedgallerier og native content styrkes kendskabet til Aarhusregionens mange muligheder for en anderledes og aktiv ferie.

Kampagneperiode: Uge 19 – 26 2025
Målgruppe: The Guardians læsere, som har en høj interesse for naturoplevelser og aktiv ferie
Marked: UK
Kontakt

Projektleder, Marketing