VisitAarhus

Case: Særindsats Camping 2026

Camping er en ferieform, der kombinerer frihed, nærvær og oplevelser i naturen – og Aarhusregionen har stærke forudsætninger for at tiltrække campister fra nabolandene, hvor interessen for camping er støt stigende. I samarbejde med VisitDenmark har vi derfor igen i år haft en særindsats re

Blushøj Camping på Djursland med udsigt til havet
Foto: Blushøj Camping

Det overordnede formål med kampagnen er at skabe øget kendskab til Danmark og til Aarhusregionen som en attraktiv og bæredygtig campingdestination og samtidig inspirere målgruppen til at vælge og booke en campingferie her.  

Aarhusregionen er et oplagt valg for campister, der søger en ferie med frihed, smuk natur og autentiske oplevelser. Her findes idylliske campingpladser med moderne faciliteter og som er beliggende enten ved kysten, omgivet af skov eller sø eller tæt på levende bymiljøer.  

Camping Særindsats 2026
Foto: VisitDenmark
Camping Særindsats 2026
Foto: VisitDenmark

Timing og budskab

Kampagnen har i Tyskland kørt over to spor, henholdsvis uge 11-14 og uge 28-32. På det Nederlandske marked har kampagnen kørt i uge 12-16 samt igen i uge 23-26. Første spor rammer planlægningsfasen for sommerferien, mens andet spor af kampagnen ligger tættere på ferieperioden og genaktiverer budskaberne igen for at understøtte den endelige beslutning om rejsemål. Spor 2 skal derfor både understøtte den kortsigtede aktivering og samtidig bidrage til at holde Danmark relevant som campingdestination efter højsæsonen.

Budskabet har været, at positionere Danmark, herunder Aarhusregionen, som en attraktiv campingdestination, hvor selve campingopholdet går hånd i hånd med et væld af oplevelser. Her kan en campingferie byde på alt fra strandoplevelser, cykelture, mad over bål samt dagsture til hyggelige byer.    

Målgruppe

Indholdet er målrettet Natur- og Friluftsturisterne og De Samvittighedsfulde Familier fra VisitDenmarks målgruppesegmentering. Målgruppen for kampagnen er derfor både par og børnefamilier, hvorfor der er er udviklet forskelligt billed- og videomateriale, der tiltaler de forskellige grupper bedst. 

Læs mere om VisitDenmarks segmenter her: Seks nye segmenter i markedsføringen

Medievalg 

Medieplanen har i Tyskland bestået af Meta, Youtube, radiospots á 25 sek. på Caravan.fm samt et helårssamarbejde med det et af de største campingmedier, PiNCAMP.

I Nederlandene har medieplanen været et bredt mix af Meta, Youtube, Pinterest, influentbesøg i samarbejde med GoBoony (international udlejningsplatform af autocampere) samt et  helårssamarbejde med ACSI, som er førende campingmedie i Nederlandene. 

Landingsside for Nederlandene: Campings Denemarken

Landingsside for Tyskland: Camping in Dänemark 

Kort fortalt

Timing: Marts/april 2026 samt juni/juli 2026

Budskab: At positionere Danmark, herunder Aarhusregionen, som en attraktiv campingdestination.  

Medievalg: Meta, Youtube, Pinterest, Radio, influentbesøg samt helårssamarbejde med de største campingmedier.

Målgruppe: Natur- og Friluftsturisterne samt De Samvittighedsfulde Familier fra VisitDenmarks målgruppesegmentering. 

Kontaktperson