
Case: Særindsats Camping 2024
Kampagneindsatsen er et samarbejde med VisitDenmark, der har særligt fokus på campingferie i Danmark og har til formål at inspirere internationale campister til at sætte kursen mod bl.a. Aarhusregionen.


Interessen for campingferie blandt tyske, nederlandske og franske gæster har været stigende gennem de senere år – og Aarhusregionen har præcis dét, de efterspørger: naturskønne omgivelser, hyggelige campingpladser med moderne faciliteter og en bred vifte af oplevelser for både store og små. Her kan man nyde en ferie tæt på naturen med adgang til smukke strande, spændende kulturoplevelser og et væld af aktiviteter, der gør det nemt at koble af fra hverdagen.
Derfor har VisitAarhus i flere år deltaget i VisitDenmarks særindsatser rettet mod campinggæster i Tyskland og Nederlandene. I 2024 er indsatsen desuden udvidet til også at omfatte Frankrig som et nyt fokusmarked. Kampagnerne har til formål at inspirere og informere potentielle campister om de unikke campingmuligheder i Danmark – og specifikt hos de deltagende destinationer i 2024.
Indsatsen blev gennemført gennem en kombination af online branding-videoer og native branding-aktiviteter i samarbejde med mediehuset DPG i Holland samt strategiske partnerskaber i Tyskland og Frankrig.
Vi fokuserede særligt på store naturoplevelser og outdoor-aktiviteter kombineret med nærheden til kulturoplevelser i særklasse.
Resultater
Kampagnen har skabt betydelig synlighed i relevante medier med fokus på camping samt på sociale platforme på de udvalgte markeder, hvilket har resulteret i stor interesse blandt campister. Kombinationen af digitale markedsføringstiltag, native branding og strategiske mediepartnerskaber har sikret en stærk og engagerende kommunikation af budskaberne.
Indsatsen understøtter VisitAarhus’ overordnede strategi om at tiltrække flere internationale turister, herunder at positionere Aarhusregionen som en attraktiv destination for outdoor- og campingoplevelser.

Kampagneperiode: Uge 13 - 30
Målgruppe: Par uden børn (40+), familier (campister) samt bæredygtighedsdrevne par og familier (18-50 år)
Markeder: Holland, Tyskland og Frankrig
Kanaler: Sociale medier (Meta), branchespecifikke campingportaler (Promobil.de, ANWBcamping.nl), native branding via DPG, advertorials i relevante medier samt nyhedsbreve og kampagnesider på VisitDenmark.nl, VisitDenmark.de og Visitdenmark.fr