Veninder på shoppingtur i Latinerkvarteret i Aarhus

Byferie i hyggelige byer og købstæder

Foto: Frame & Work

Elsker du byferie - så er Aarhus et absolut must! Og i hele Aarhusregionen finder du hyggelige og afslappede byer med charmerende gader, nære og næsten familiære shopping- og cafémiljøer, som på bedste vis inviterer til hyggelige ophold med venner og familie.

Den helt særlige stemning

Et besøg i de smukke byer og købstæder med moderne byliv og historisk charme er guld værd. Her kan du opleve den uhøjtidelige og gæstfri atmosfære og få et indblik i, hvorfor Danmark altid er blandt de lykkeligste lande i verden.

Byerne summer af liv, aktiviteter og aktuelle events året rundt, og med hyggelige miljøer, spændende attraktioner, et væld af butikker, fristende spisesteder og caféer er der sørget for noget for enhver smag.

Uanset om du gæster Randers og Viborg i nord, Silkeborg i Søhøjlandet eller Grenaa og Ebeltoft på Djursland vil du opleve byer med kant og charme, masser af historie, kultur og aktiviteter.

Liste
Kort
Salling Rooftop
Foto: Farme and Work

Aarhus

Aarhus, Danmarks anden største by, byder på museer i verdensklasse, et bredt udvalg inden for shopping, interessant havneområde, strand og skov og samtidig er det landes højeste koncentration af studerende og dermed Danmarks yngste by. Det gastronomiske niveau er også højt, atmosfæren er livlig og caféerne fyldte.

Læs mere
Den Blå Bro i Randers
Foto: Frame & Work

Randers

Randers kan føres helt tilbage til middelalderen og har gode gamle købmandstraditioner. Det er også her, du kan tage på shopping i Danmarks ældste gågade, opleve hyggelige toppede brosten og smukke, gamle bindingsværkshuse

Læs mere
Silkeborg og Gudenåen
Foto: Michael Berg

Silkeborg

Silkeborg er smukke søer, kuperet landskab, store skovområder, sjældne samlinger, spændende specialiteter, storslåede sejlture, sjove sportsaktiviteter, skønne sanseoplevelser og stemningsfyldte stunder.

Læs mere
Familie på tur i Ebeltoft på Djursland
Foto: Frame & Work

Ebeltoft

Ebeltoft er en stemningsfyldt by, og byens centrum er fyldt med små hyggelige caféer, restauranter og butikker med kunsthåndværk og tilhørende værksteder.

Læs mere
Domkirkekvarteret i Viborg
Foto: Frame & Work

Viborg

Viborgs bymidte er smuk, historisk og charmerende året rundt og byder på et varieret og bredt udvalg. Tag på powershopping hos de kendte butikskæder eller gå en tur i de idylliske gågader og opdag udvalget hos de mange specialforretninger. Nyd en cappucino eller et måltid mad på en af byens caféer eller restauranter.

Læs mere
Shopping i Grenaa
Foto: Jesper Maagaard

Grenaa

Grenaa er en hyggelig historisk by, som har været købstad siden 1445. Det er i dag Djurslands største by med gode shoppingmuligheder i alle typer specialforretninger og supermarkeder.

Læs mere