Kirkerne i Aarhus
I Aarhus har du rig mulighed for at trække dig tilbage i en af de mange, smukke kirker. Her er nye som gamle, ja nogle er sågar tæt på 1000 år gamle.

Foto: Frame & Work
De fleste af kirkerne er åbne for besøgende, så udnyt dit besøg i Aarhus og tag et kig ind i de historiske rum og nyd stilheden og den fascinerende kultur. Bliv inspireret her på siden til nogle af de meget interessante og unikke kirker, der hører ind under Århus domprovsti i Aarhus.
Kirkerne - vores smukke kulturarv

Foto: Frame & Work© VisitAarhus
Aarhus Domkirke
Aarhus Domkirke er et imponerende vartegn midt i Aarhus – Danmarks længste og en af landets ældste domkirker. Oplev gotisk arkitektur, kalkmalerier og et levende kirkerum. Den smukke katedral blev indviet til Skt. Clemens, som var pave i Rom omkring år 100. Paven led martyrdøden, da han blev kastet i vandet med et anker bundet om halsen, så han druknede.

Foto: Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke - tre i én
I Vestergade ligger Vor Frue Kirke, Kryptkirken og Klosterkirken, som tilsammen danner tre smukke kirker, hvor du kan opleve mere end 1.000 års historie. Klosteret, som blev opført af dominikanermunke, omtales første gang i 1246, men blev antageligt allerede stiftet i 1227.

Foto: VisitAarhus© Christianskirken
Christianskirken i Aarhus
Den moderne kirke, Christianskirken, med det karakteristiske rødbrune sekskantede tårn (32 m højt) har en lang forhistorie. Det startede med en lille bedesal i 1895 på Randersvej, som blev udvidet og indviet som kirke i 1913.

Foto: VisitAarhus© Langenæskirken
Langenæskirken i Aarhus
I takt med at indbyggertallet i Aarhus voksede, blev det nødvendigt med endnu en kirke i byen. Derfor blev Langenæskirken opført i 1966.

Foto: VisitAarhus© Sankt Johannes Kirke
Sankt Johannes Kirke i Aarhus
Skt. Johannes Kirke i Aarhus blev indviet i 1905, og blev dermed Aarhus fjerde kirke.

Foto: VisitAarhus© Sankt Lukas Kirke
Sankt Lukas Kirke
Sct. Lukas Kirke i Aarhus blev opført i 1926 i nyklassicistisk stil. Krypten, som har plads til 200 mennesker, blev dog allerede indviet tre år tidligere.

Foto: Sankt Markus Kirke
Sankt Markus Kirke
Sankt Markus Kirke i Aarhus er opført i 1935. Selve kirkerummets udformning er inspireret af den oldkristne kirke basilikaen med midtskib hævet over sideskibene.

Foto: VisitAarhus© Sankt Pauls Kirke
Sankt Pauls Kirke
Sankt Pauls Kirke i Aarhus er bygget i perioden 1884-1887 og ligger centralt i byen for enden af en af byens store forretningsgader M. P. Bruunsgade. Sædvanligvis vender kirkernes kor mod øst og tårn mod vest i de danske kirker. Sådan er det ikke i Sct. Pauls Kirke.
Se min smukke kirke
Kom med indenfor i nogle af Aarhus' smukkeste kirker.



