
© Foto:
Sankt Pauls Kirke
Sankt Pauls Kirke i Aarhus er bygget i perioden 1884-1887 og ligger centralt i byen for enden af en af byens store forretningsgader M. P. Bruunsgade. Sædvanligvis vender kirkernes kor mod øst og tårn mod vest i de danske kirker. Sådan er det ikke i Sct. Pauls Kirke.
Etatsråd M.P. Bruun, som skænkede grunden til kirken, stillede nemlig den betingelse, at kirken skulle vende ansigtet ned mod byen.
Sankt Pauls Kirke er bygget af arkitekt Th. Walther og blev indviet i 1887. Den har to tårne og er i sin grundplan tilsvarende den romerske basilika med sit høje midtskib og de lidt lavere sideskibe samt apsis. Indgang østre sidedør.
Koncerter
I løbet af året åbner Sankt Pauls Kirke op for en del koncerter. Hold øje med kirkens hjemmeside for program og info.