Gå til indhold
Skanderborg med grafik
Foto:Per Bille&Sarah Green

Ferie i Skanderborg

Skanderborg er en charmerende købstad midt i Søhøjlandet omgivet af en betagende smuk natur. Byen byder på et pulserende lokalt miljø med hyggelige butikker, restauranter og attraktioner, der alle ligger inden for bekvem gåafstand.

Himmelbjerget, der ligger tæt på Skanderborg, er et vartegn for hele Søhøjlandet og ligger kun få kilometer fra den idylliske stationsby Ry. Tag turen hertil og nyd den skønne udsigt ud over hele Søhøjlandet.

Vidste du, at Skanderborgs smukke bøgeskov hver sommer samler 40.000 musik- og livsglade mennesker til Danmarks smukkeste festival, Smukfest?

Find de bedste ferieoplevelser

Skanderborg tilbyder en række fantastiske ferieoplevelser. Er du til natur eller kultur - aktivitet eller afslapning? Her er nogle af de bedste oplevelser, du kan have, når du besøger Skanderborg.

Klassikeren over alle oplevelser i Søhøjlandet er en tur med verdens ældste hjuldamper, Hjejlen, der tager dig med på en smuk sejlads mellem bakker og skove, hvor du undervejs kan stå af og nyde udsigten fra Himmelbjerget.

På din tur gennem Skanderborg kan du nyde de smukke gamle huse i Borgergade, udforske skiftende udstillinger i Kulturhuset og nyde en kop kaffe på en af byens charmerende caféer

Du kan også tage en svømmetur i det ikonske Bybad i Byparken bag kulturhuset eller tage børnene med på byens fantasifulde legeplads, Sløngel Pladsen. Her kan børnene opleve børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaards sjove og skæve univers.

Mulighederne er mange!

Lokale anbefalinger

Bliv inspireret af Martin, som her giver sit bedste bud på 3 skridt i Ole Lund Kirkegaards fodspor, eller find her andre lokale tips til oplevelser i Søhøjlandet.

Tag en tur til Ry

Oplev verdens smukkeste Ry i Aarhusregionen. Denne charmerende stationsby er idyllisk beliggende ved foden af Himmelbjerget og tæt på Skanderborg og Gudenåen i det maleriske Søhøjland. Ry er en ægte perle, der byder på en unik atmosfære og betagende naturscenerier.

Skanderborg - en del af Søhøjlandet

Skanderborg er smukt beliggende midt i Søhøjlandet, der er et af Danmarks største naturområder og byder på enestående søer, skove og bjerge.

Søhøjlandet, også kendt som Danmarks Lake District, er et must-visit for alle naturelskere og aktive udendørsentusiaster, der søger fantastiske naturoplevelser.

Det sker i Skanderborg

Hvilke begivenheder, vil du gerne opleve, når du er i Skanderborg og Søhøjlandet?

Find vej til din næste oplevelse

Kik på kortet og se de mange aktiviteter og muligheder, der er i Skanderborg og Søhøjlandet eller vælg nogle af de highlights, vi har udsøgt til dig.

Tips til din næste ferie i Skanderborg

Himmelbjerget midt i Søhøjlandet

Attraktioner

Museer, naturoplevelser, kunst

Ry Kanofart på Gudenåen

Aktiviteter

Sport, badesøer, bådudlejere, legepladser o.l.

Knudhule Badehotel i Ry

Overnatning i Skanderborg

Hotel, vandrerhjem, camping, B&B, Shelters o.l.

Det røde I - turistinformation

Find oplevelser, transport, overnatning, events o.l.

Share your moments with us: