Tag på opdagelse langs Danmarks længste vandløb Gudenåen eller i Naturpark Randers Fjord. Her er masser at opleve og aktiviteter for hele familien året rundt. Ved Randers møder Gudenåens ferskvand saltvandet fra Randers Fjord og inviterer til et hav af aktiviteter til vands og til lands.
Tag på vandre- eller gåtur i Randers og den skønne natur omkring. Snør vandrestøvlerne og sæt din kurs. Randers byder på et væld af vandreruter til dig, der gerne vil opleve det naturskønne område omkring byen – uanset hvor høje dine ambitioner eller dit tempo er.
Tag på cykeltur langs Gudenåen og Randers Fjord, hvor smukke fjordlandskaber og rolige åløb giver dig naturoplevelser i særklasse. Uanset om du er til en rolig hyggetur eller en længere udflugt, venter unikke oplevelser sammen med familien, med venner eller som passioneret naturelsker.
Gudenåen og Randers Fjord byder på et fantastisk varieret fiskeri. Overgangen fra Gudenåsystemet til det salte fjordvand, giver et væld af fiskearter at fiske efter. Fiskepladserne er mange mellem de grønne siv både langs Gudenåen og langs Randers Fjord.
Tag på geocaching i Randers og oplev byen, Gudenåen og naturen ved Randers Fjord på en anderledes skattejagt. GeoTour Randers fører dig til 67 geocaches og skjulte oplevelser i og omkring Randers.
Stjerneruten i Randers er en magisk rejse gennem byens hjerte, der forbinder besøgende med enestående kulturelle perler. Følg denne fascinerende rute og oplev Randers' kulturelle skatte, der strækker sig fra kunst og historiske museer til livlige biblioteker og charmerende gader.