Juleshopping i Aarhus
Juleshopping er et højdepunkt mange af os ser frem til i december. Vi planlægger i god tid en juletur med vennerne eller med familien, og med sine julepyntede butikker og julemarkeder vil Aarhus helt sikkert hurtigt blive en af dine julefavorit-shoppingbyer.
Netop i Aarhus er der garanti for en skøn stemningsfuld juleshoppetur, hvor både midtbyen og byens mange kvarterer er pyntet med lys og julepynt, og overalt springer duften af varm gløgg, kakao, brændte mandler og mange andre lækkerier dig i møde.
Tag på opdagelse efter den helt særlige julegave i de historiske gader i Latinerkvarteret eller på Frederiksbjerg, hvor du også finder en perlerække af små butikker med eksklusivt tøj, unikke mærker, kunsthåndværk, design og smykker.
Udforsk de nyeste trends i de funklende stormagasiner Salling, Magasin og Bruuns Galleri og nyd gåturen op ad strøget under den lysende stjernehimmel, hvor du med sikkerhed kan finde dine kendte favoritter.
Tip: Husk også at besøge Salling Christmas Garden på toppen af Salling. Her kan du nyde lidt lækkert til ganen - og opleve en juleudstilling helt ud over det sædvanlige.
Bliv inspireret
Find de bedste butikker, storcentre og hyggelige kvarterer i Aarhus.
Er du på udkig efter de lidt skæve og unikke butikker, hvor du netop kan finde den helt særlige julegave, har Aarhus et utal af tilbud inden for stort set alle genrer. Tag f.eks. et kig ind hos Georg Jensen, hvor du vil finde håndværksmæssig kvalitet og tidsløst æstetisk design.
Hos 1+1 Textil og Design kan du finde noget af det bedste inden for dansk kunsthåndværk og design, og leder du efter unikke smykker, skal du unde dig selv en tur forbi smykkedesigneren Karen Norup smykker eller Hornvarefabrikken, som fremstiller både smykker, skeer, knive og gafler af kohorn.
Og så har vi selvfølgelig også den velkendte Søstrene Grene, som er et helt juleunivers i sig selv - og mange flere.
I Aarhus kan du også finde et bredt udvalg af genbrugsforretninger både i midtbyen omkring Latinerkvarteret på Frederiksbjerg - til et helt unikt børneunivers Børneloppen i det vestlige Aarhus.
Byens julemarkeder
Find hyggelige julemarkeder og skønne juleoplevelser - til glæde for både voksne og børn.










