Hack Kampmanns store værker i Aarhus
Hack Kampmann har mere end nogen anden arkitekt sat sit præg på Aarhus i tiden omkring år 1900. Denne side vil guide dig rundt til en række af hans mest markante bygningsværker i Aarhus.

Foto: Solvejgp
De blev alle opført i løbet af et lille årti – fra 1897 til 1905, mens Hack Kampmann var ansat som Kgl. Bygningsinspektør for Jylland. Hack Kampmann har sideløbende stået for flere byplanprojekter og adskillige restaureringsprojekter i Aarhus, og han har sågar designet møbler.

Foto: @solvejgp
Toldboden
Toldkammerbygningen blev opført i 1897 og er tegnet af arkitekten Hack Kampmann.

Foto: Ida Møller© VisitAarhus
Aarhus Katedralskole
Aarhus Katedralskole stod færdig i 1904. Skole bygningen følger en grund idé hos arkitekten, Hack Kampmann: Den lukker sig for omverdenen, men fortæller med sin udsmykning og hele karakter om, hvad den indeholder.

Foto: DroneRune
Aarhus Teater
Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene med forestillinger 6 aftener om ugen på op til 4 scener. Du finder Aarhus Teater lige i hjertet af Aarhus med gå afstand fra banegården, p-huse på Aarhus Havn og kun få meter til Letbanestop.

Foto: VisitAarhus© Erhvervsarkivet
Erhvervsarkivet og Rigsarkivet
Erhvervsarkivet er en af Aarhus’ mange store arkitektoniske værker. Det er opført i årene 1898-1902 og tegnet af Hack Kampmann.

Foto: VisitAarhus
Villa Kampen
I 1902 byggede Hack Kampmann et hus til sig selv og sin familie på Strandvejen. Villa Kampen, som huset hedder, er stærkt inspireret af den engelske arkitektur.

Foto: Cees van Roeden© VisitAarhus
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot tilhører den danske kongefamilie og ligger smukt placeret ved Marselisborg Mindepark i det sydlige Aarhus. Marselisborg Slot blev bygget i 1902 og var folkets bryllupsgave til Kong Christian X og Dronning Alexandrine.



