VisitAarhus’ unikke frivilligorganisation tilbyder alsidige frivilligopgaver indenfor både det kulturelle og sociale område i Aarhus. Vi hjælper med at matche dig med spændende og relevante frivilligopgaver.
VisitAarhus' frivilligprogram er ganske enestående! Vi er enestående dels på grund af antallet af frivillige, men forklaringen skyldes også, at vi er en aktiv bank af engagerede frivillige ReThinkers.
I årets statusrapport har vi samlet et overblik over de mange aktiviteter i 2020
Frivilligprogrammet er særligt, fordi du herigennem bliver præsenteret for mange forskellige typer af frivilligopgaver. Vi hjælper bl.a. til som velkomstværter ved de store krydstogtanløb, som statister og frivillige ved Det Kongelige Teaters forestillinger ved Moesgaard samt ved et hav af kulturelle og sociale projekter rundt om i byen. Der kommer hele tiden nye arrangementer og opgaver til som du frit kan tilmelde dig.
Læs mere om de mange forskellige muligheder her.
Det unikke ved at være frivillig ReThinker i VisitAarhus er, at du er med til at bidrage til udviklingen og synliggørelsen af Aarhus. Du er også med til at give de mange tusindvis af gæster, som hvert år kommer til byen, en fantastisk oplevelse af gæstfrihed og nærvær forankret i den aarhusianske identitet, som de sent vil glemme.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet og gøre Aarhus til en endnu mere fantastisk by? Så meld dig ind i VisitAarhus' frivilligprogram!
Er du ny ReThinker, så kan du tilmelde dig intro-møde for NYE ReThinkers her.
På intro-mødet vil du møde andre, nye ReThinkers og se vores skønne lokaler GeLinde på Mindet i Aarhus C.
Du kan også se nogle af de aktuelle frivilligopgaver her.