VisitAarhus

Projekt: Storbyernes kultursignatur

Hvordan får vi flere internationale gæster til at besøge danske storbyer uden for højsæsonen – og samtidig styrker kulturlivet lokalt? 

ARoS Aarhus Art Museum and Mølleparken
Foto: Jakob Vingtoft

Storbyernes kultursignatur er et nyt, fælles projekt for storbydestinationerne Aalborg, Aarhus, Odense og København, der skal gøre danske storbyer endnu mere attraktive som kulturdestinationer året rundt. Projektet har særligt fokus på at tiltrække flere internationale kulturturister uden for sommerens højsæson ved at tydeliggøre storbyernes unikke kulturprofiler og udvikle stærkere kultur- og oplevelsesprodukter.

Kulturturismen er en afgørende drivkraft for storbyturismen – særligt uden for højsæsonen. Mange internationale gæster vælger destination ud fra kultur, og kulturoplevelser er derfor en central “reason to go” året rundt. Med Storbyernes kultursignatur er målet at styrke byernes kulturprofiler og samle kultur- og oplevelsesudbuddet i stærkere, mere sammenhængende produkter, der kan tiltrække flere internationale gæster, skabe flere overnatninger og øge omsætningen uden for højsæsonen.

I projektet kortlægger vi storbyernes brede kulturliv – fra de klassiske kulturinstitutioner til de mere lokale og autentiske oplevelser – og omsætter indsigterne til tydelige kulturprofiler. Profilerne skal kunne anvendes både i udviklingen af nye oplevelsesprodukter og i den internationale markedsføring. Målet er at skabe stærke “reasons to go” for internationale gæster, der søger kultur, byliv og nye perspektiver – også i månederne uden for højsæsonen.

Projektet består af tre spor: 

  • Kulturprofiler: Udvikling af én fælles kulturprofil for storbyerne samt fire lokale profiler – én for hver by 
  • Akademi for kulturturisme: Seminarer og udviklingsforløb for kultur- og oplevelsesaktører, der styrker datadrevet arbejde og skaber mere sammenhængende kulturtilbud 
  • Markedsføring: Test og aktivering af kulturprofilerne gennem international markedsføring og kampagner

Find viden og inspiration til arbejdet med Kulturturisme på www.mosaikkultur.dk 

Tidsperiode
Projektet løber fra 2026 til og med 2028.

Bevillingsgivere
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og gennemføres i samarbejde mellem destinationerne i Dansk Storbyturisme og relevante nationale partnere. 

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo

Kontakt