VisitAarhus

Projekt: Climate Neutral Destinations

Behovet for at reducere turismens CO₂-aftryk er et fælles indsatsområde på tværs af hele turismebranchen.

Par hygger ved Randers Fjord og Den Blå Bro
Foto: Jakob Vingtoft

Nyt fra projektet

Vil I udvikle jeres næste turismeoplevelse med fokus på både gæster, forretning og klima?

Vil I udvikle en ny oplevelse eller gøre noget af det, I allerede tilbyder, endnu bedre? I det kommende CliNeDest-forløb får turismevirksomheder i Aarhusregionen hjælp til at udvikle og teste attraktive oplevelser, produkter eller services med et lavere klimaaftryk.

Gennem et praksisnært forløb arbejder I med jeres egen virksomhed - fra at forstå gæsternes behov og udvikle jeres koncept til at teste idéen og finde de rette måder at kommunikere og markedsføre den på. I får konkrete værktøjer, kvalificeret sparring fra konsulenter fra Transition og mulighed for at udveksle erfaringer med andre turismevirksomheder.

Forløbet er relevant for jer, der ønsker at udvikle forretningen og skabe gode gæsteoplevelser, samtidig med at I tænker klima og bæredygtighed ind. I behøver ikke have en færdig idé på forhånd - blot lyst til at udvikle jeres virksomhed og afprøve nye muligheder.

Datoer og tider for forløbet:

  • 17. november 2026 kl. 10-11: Opstartsmøde
  • 25. november 2026 kl. 9-12: Workshop 1 – Forstå jeres målgruppe
  • 10. december 2026 kl. 9-15: Workshop 2 – Opbyg jeres koncept
  • 20. januar 2027 kl. 9-12: Workshop 3 – Test, kvalificér og kommunikér jeres koncept
  • 24. februar 2027 kl. 10-11: Afslutningsmøde – Videreudvikling og plan for implementering

Læs mere om forløbet og tilmeld jer her.

Om projektet

Projektet Climate Neutral Destinations samler otte destinationer i Østersøregionen med det formål at udvikle et Climate Smart Business Toolkit – en værktøjskasse med praktiske redskaber og trin-for-trin-guides til databaseret klimaarbejde med fokus på CO₂-reduktioner i turistbranchen. 

Værktøjskassen skal hjælpe turismevirksomheder med at imødekomme de stigende krav og forventninger fra gæster, myndigheder og samarbejdspartnere på klimaområdet – og samtidig hjælpe virksomhederne med at udnytte de konkurrencemæssige fordele, som klimavenlig forretnings- og produktudvikling kan tilbyde i form af styrket konkurrenceevne, besparelser og lokalt engagement.

Projektets mål er: 


- Styrket fokus på CO₂-reduktioner i turismeerhvervet : Vi vil identificere de bedste værktøjer til måling og reduktion af CO₂-udledning og herudfra udvikle klimavenlige oplevelser. Vi arbejder for at styrke både kompetencerne og samarbejdet blandt turismevirksomheder, så vi hjælper hinanden i arbejdet med CO2-reduktioner.  

- Styrket modstandsdygtighed i turismebranchen: Vi arbejder for at øge forståelsen for klimaforandringernes konsekvenser for turisme samt kravene til CO₂-reduktioner i erhvervet. 
 

Forventede resultater i projektet:  
 

1. Climate Smart Business Toolkit
Vi udvikler og tester en værktøjskasse i tæt samarbejde med turismevirksomheder gennem tre pilotfaser, hvor vi: 

- Afprøver de bedste værktøjer til måling af klimaaftryk og klimavenlig forretningsudvikling. 
- Udvikler rejseoplevelser med et lavere klimaaftryk gennem inddragelse af brugere og arbejder med markedsføring af disse. 
- Undersøger, hvordan vi på destinationsniveau kan bruge data strategisk til klimavenlig turismeudvikling. 

2. Climate Neutral Destination Network
Vi arbejder på at etablere et netværk af turismeaktører, der arbejder aktivt med CO2-reduktioner, der kan være med til at vise vejen for andre destinationer.

3. Kompetenceforløb
Vi udvikler et læringsforløb målrettet destinationsselskaber med fokus på, hvordan de anvender værktøjskassen, og hvordan de inddrager turismevirksomheder i klimaarbejdet. 
 

Projektets officielle EU-hjemmeside 

Mere information om projektet: CliNeDest - Interreg Baltic Sea Region
 

Projektpartnere 

  • Finland: Visit Tampere (leading partner), City of Helsinki og The Baltic Institute of Finland  
  • Sverige: Royal Djurgårdens Society 
  • Danmark: Fonden VisitAarhus 
  • Norge: City of Stavanger
  • Estland: Tallinn Strategic Management Office og Stockholm Environment Institute Tallinn Center 
  • Litauen: Public Institution Kaunas IN  
  • Polen: Pomorskie Tourist Board 

Tidsperiode
Projektet løber fra marts 2025 til februar 2028

Bevillingsgiver
Climate Neutral Destinations er medfinansieret af EU’s Interreg Baltic Sea Region-program.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo

Kontaktperson