Mountainbike i Viborg – Oplev de bedste MTB-spor i hjertet af Jylland
Er du vild med fart, teknik og muddersprøjt – eller vil du bare snuse til mountainbike for første gang med familien? Så er MTB i Viborg det perfekte sted at starte. Her finder du gode mountainbike-ruter tæt, der spænder fra sjove begynderstier til udfordrende spor i kuperet terræn.

Vores bedste anbefalinger
Viborg er ideel til cykelferie med MTB – med både ruter, overnatningssteder og cykelvenlige faciliteter. Kombinér dine trail-oplevelser med en dukkert i Hald Sø, et besøg i historiske Viborg Domkirke eller en hyggelig ispause i byen. Her er natur, kultur og action lige ved hånden.

MTB Hjermind - Blåt spor i Bjerringbro

MTB Fjordklyngen

MTB Ødalen

MTB Bækkelund Plantage

MTB Undallslund

MTB sporet ved Stendal / Havredal

MTB Bronx, Bjerringbro

MTB Stanghede
For de øvede – spor med fart, flow og udfordringer
Elsker du tekniske sektioner, drops og hårnålesving? Så vil du føle dig hjemme på Hjermind MTB-sporet, hvor 10 km med 221 meters højdeforskel giver dig alt det, du søger: flow, intensitet og smuk skovnatur. Også i Hald Ege og Nordskoven finder du gennemarbejdede ruter med varieret terræn, stejle bakker og naturlige forhindringer – alt det, der gør mountainbike i Viborg til noget helt særligt.
For familier og begyndere – sjove og sikre oplevelser
Vil I prøve mountainbike for første gang? Rundt om Viborg er der flere familievenlige MTB-spor, hvor både børn og voksne kan opleve glæden ved at cykle i naturen – uden at det bliver for teknisk. Mange ruter har tydelig skiltning, korte loops og god adgang fra parkeringspladser og shelters, så det er nemt at tage en aktiv dagstur med picnic i det grønne.





