Gå til indhold

Viborg – en gammel hovedstad med masser af historie

Foto: Frame & Work

Som en af Danmarks ældste byer og Danmarks gamle hovedstad, byder Viborg på en lang og fascinerende historie, som du står midt i, når du besøger byen.

Frem til enevældens indførelse i 1660 blev alle danske konger hyldet på tinge i Viborg, og højadelige herremænd og katolske bisper har gennem tiden smykket byen med fornemme bygninger, som pryder en tur gennem byens gader den dag i dag.

Foto: Frame & Work

Gå en tur gennem Domkirkekvarteret, byens hjerte. Her tårner byens smukke domkirke, Viborg Domkirke, sig op over byen. Herfra udspringer de livlige handelsgader, Sct. Mogens Gade og Sct. Mathias Gade, og her finder du også Viborg Museum, Skovgaard Museet og Det gamle rådhus samt byens smukke, gamle og rekreative torve, pladser og haver.

Viborg har gennem historien været samlingssted, magtcentrum og åndeligt midtpunkt for hele Danmark. Det var her på ’det hellige bjerg’ at jyske folkestammer i vikingetiden valfartede til for at handle og afgøre tvister - og for at ofre til guderne. Det var i Viborg handelsfolk, håndværkere, kræmmere og mange andre mødtes til Snapsting, og det var her at den danske konge, Erik Klipping, blev slået ihjel i Finderup Lade i 1286. 
 

Viborg ved aftenstid

Smukt blik ud over Viborg søerne ved aftenstid.

Viborg ved aftenstid
Foto: Malte Bülow, VisitViborg

Share your moments with us: