©  Foto:

Vinterferie i Den Gamle By

Tag børnene med i Den Gamle By i Aarhus i vinterferien - hvor der er aktiviteter for hele familien - hver dag. Byg din egen eventyrlanterne, lav bolsjer, smag lækre fastelavnsboller - og tag på en fantastisk tidsrejse tilbage i tiden.

Eventyrlanterner, fortællinger og bolsjeværksted

Kender du historien bag Kongen af Danmark-bolsjet? Eller om Lygtemandens lokkende væsen?

I vinterferien fyldes den kolde tid med historier i Den Gamle By. Her venter jer familiestunder med hjemmelavede eventyrlanterner, bolsjeværksted og fastelavnsboller. Tag også et kig forbi de historiske hjem, som er åbne for besøg med tid og rum til fordybelse.

Eventyrlanterner og Kongen af Danmark-bolsjer

Byg din egen eventyrlanterne og lad lyset skinne. Lav bolsjer sammen, mens I lytter til historien om Kongen af Danmark-bolsjet.

I kan også lytte til vinterfortællingen om Lygtemanden i Renæssancegården.

Udforsk 1864-kvarteret

Se, hvordan en Købmandsgårds butik så ud i 1800-tallet og udforsk den prægtige Møntmestergård.

På tidsrejse fra vikingetiden til i dag

Tag på 1200 års tidsrejse i et 800 m2 stort underjordisk univers gennem de danske byers historie fra vikingetiden til i dag.

Fastelavnsboller fra Konditoriet

Nyd en fastelavnsbolle og en varm chokolade på Konditoriet Café Bonnich eller gå forbi Bageren i Algade med lækkerier bagt efter opskrifter fra før år 1900.

Se, hvad andre deler på Instagram

#dengamleby #visitaarhus #visitaarhusregion