
Vild, Vildere, Vinterferie på Naturhistorisk Museum
På Naturhistorisk Museum i Aarhus er der masser af sjove og lærerige aktiviteter for hele familien i vinterferien - alt med fokus på naturen og dyrelivet. Byg din egen koral, gå på forårsjagt i Uniparken, dyst med i sjove quizzer og hør spændende fortællinger om naturens mysterier.
Program for vinterferie 2025
BREATHING CORAL ...
Tag en uforglemmelig vinterferie på Naturhistorisk Museum, hvor du kan dykke ned i den fascinerende verden under havets overflade i udstillingen BREATHING CORAL - og byg din helt egen koral i vores kreative workshop. Gå på forårsjagt i Universitetsparken: Hvor mange tegn kan DU finde på, at foråret er på vej?
Deltag i sjove aktiviteter som 'Unbox et dyr' - en spændende oplevelse for både store og små. Bliv klogere på naturens mange mysterier gennem naturshows og quizzer, hvor du kan konkurrere med venner og familie. Uanset om du er nysgerrig på koraller, ulve, sommerfugle eller forårstegn, er der masser at opleve for alle aldre.
Praktisk info
Alle aktiviteter er gratis, når entréen til museet er betalt, og der er som altid gratis adgang for børn og unge under 18 år.
I skolernes vinterferie holder museet åbent fra kl. 9 - 17. Alle aktiviteter finder sted mellem 10 og 16.