Skip to content
VisitAarhus

Aarhus Universitetspark

Midt i Aarhus ligger Universitetsparken, bedre kendt som Uniparken – en grøn oase, hvor natur, videnskab og kultur smelter sammen. Parken, der i dag er Danmarks største egepark, gemmer på både historier og oplevelser, fra C.F. Møllers ikoniske arkitektur til guidede ture og fascinerende museer.

Åbningstider

Åbent hele året
Gratis
Hunde tilladt
Venner, Mig selv
Forår i Aarhus Universitetspark
Aarhus, Østjylland
Haver og parker
Foto: Science Museerne

Danmarks største egepark i Aarhus Universitetspark kombinerer arkitektoniske perler, spændende museer og unikke oplevelser for alle aldre.

Fra losseplads til kulturkanon: Tag med på rundvisning

Vidste du, at Uniparken engang var en losseplads? I dag er området forvandlet til en grøn kulturkanon med smukke egetræer og prisvindende arkitektur. På en guidet rundvisning kan du dykke ned i parkens historie, opdage skjulte fortællinger og få et unikt indblik i Aarhus Universitets kulturelle betydning.

Du kan booke en rundvisning via Museerne i Uniparken.

AUmino: Oplev parken på egen hånd

Vil du udforske Uniparken i dit eget tempo? AUmino er en vidensti, der guider dig rundt i parkens natur, kunst og arkitektur. Her kan du kombinere motion med læring og nyde parkens skønhed – fra den ikoniske Unisø til områdets varierede landskab.

Læs mere om AUmino på Aarhus Universitets hjemmeside.

Museerne i Uniparken: Fra antikkens skatte til stjernehimlens mysterier

Uniparken er også hjemsted for tre spændende museer, der tilbyder oplevelser for både børn og voksne:

  • Antikmuseet (Victor Albecks Vej 3): Her kan du fordybe dig i antikkens kulturhistorie med skatte fra Romerriget, Grækenland og Egypten. En skattekiste for historieinteresserede. 
  • Naturhistorisk Museum (Wilhelm Meyers Allé 210): Kom tættere på dyre- og planteliv gennem engagerende udstillinger. Perfekt for naturelskere i alle aldre.
  • Steno Museet (C.F. Møllers Allé 2): Her bliver videnskab og forskning levende. Museet præsenterer alt fra medicin- og videnskabshistorie, kropsidealer gennem tiden til stjernehimlen i Planetariet.

Læs mere om museerne og planlæg dit besøg på Museerne i Uniparken.

Se, hvad andre deler på Instagram

#uniparkenaarhus #visitaarhus #visitaarhusregion

Læs mere
Faciliteter
  • Servicehund tilladt
  • Parkeringsplads for busser

Find vej

Universitetsparken

8000 Aarhus C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Nysgerrig på flere oplevelser?