©  Foto:

Fregatten Jylland - et af verdens længste træskibe

Oplev historiens vingesus og det barske sømandsliv på Fregatten Jylland, der smukt ligger ved Ebeltoft Vig på Djursland. Her kan du mærke og fornemme den barske tid, høre fortællinger om krig og fred og om sømænd og drenge, soldater, konger, prinser og prinsesser og meget mere.

Gå ombord på Fregatten Jylland og kom helt tæt på historien. Nyd duften af tjære, sæt dig i kongens salon - men hold dig for ørerne, når kanonen skydes af.

Maritim kulturoplevelse for hele familien

Gå ombord på skibet og oplev historien blive skyllet ind over dig, når engagerede guider fortæller gribende beretninger for både børn og vokse. De yngste kan udforske Fregatten Jyllands hemmeligheder og hjælpe skibsdrengen Karl med at finde hans forsvundne lommekniv. Prøv kræfter med det barske matrosliv og test om du har, hvad der skal til for at klare de fysiske opgaver, der ventede sømændene på Fregatten Jylland i 1800-tallet.

Om sommeren kan du sejle ud med fregattens lille sejlskib Robarkasse No. 1, og så kan de modigste klatre en tur op i fregattens stormast og opleve Ebeltoft højt til vejrs.

Et levende museumsskib

Fregatten Jylland blev søsat i 1860 som et krigsskib med 44 kanoner, dampmaskine og et mandskab på 437 sømænd. Det har sejlet som kongeskib og på togter til eksotiske øer. Nu ligger Fregatten Jylland som vartegn og levende museumsskib i Ebeltoft, og byder på aktiviteter og spændende temaudstillinger for både børn og voksne.

Mød også fregattens mange håndværkere, som dagligt arbejder med restaureringen af det smukke skib og som i den grad er med til at holde skibet og det gamle håndværk i live.

Fregatbutikken byder på spændende souvenirs og maritime gaver for enhver smag. Og så kan madpakken spises mellem kanonerne på batteridækket.

Book et ophold inkl. besøg på Fregatten Jylland

På Visitbox kan du booke billetter til Fregatten Jylland, booke overnatning og mange andre aktiviteter

Book på Visitbox her

Se, hvad andre deler på Instagram

#fregattenjylland #visitdjursland #visitaarhusregion