Frivillig ReThinker i Aarhus

Frivillig ReThinker i Aarhus

Kære turist, kære gæst

I Aarhus elsker vi at få gæster! Det skal du kunne mærke, hver eneste gang du besøger os og vores skønne by. Et af de tydeligste symboler på, at vi elsker at få gæster i Aarhus, er de mere end 1300 frivillige aarhusianere, der har meldt sig på banen som frivillig med det formål at tage godt imod byens gæster og hjælpe med til at få byens kulturelle hjul til at dreje rundt.

Søger du information og/eller inspiration til Aarhus kan du også søge videre på www.visitaarhus.dk.

Kære frivillig

Bliv frivillig ReThinker i VisitAarhus

Som ReThinker i VisitAarhus bliver du en del af et unikt fællesskab, et fællesskab hvor vi løser et hav af forskellige opgaver som frivillig. Det er altid op til dig, hvor meget eller hvor lidt du vil give af din tid. Der kan være perioder, hvor du er meget aktiv og andre perioder, hvor du skruer ned.

Vi har et dejligt fællesskab omkring de frivillige opgaver, og mange af opgaverne er, hvor du er med til at markedsføre og synliggøre byen, og hvor du bl.a. er vært for din egen by.

Vi kan love dig, at du vil møde mange nye glade mennesker og komme ind i et hyggeligt netværk med et tilhørsforhold til frivilliglokalet – GeLinde. GeLinde er navnet på vores samlingssted centralt placeret på havnen bag DOKK1.

En af de meget vigtige opgaver for ReThinkers er at give de tusindvis af krydstogtgæster, konferencegæster samt turister og gæster fra nær og fjern en oplevelse af gæstfrihed og nærvær forankret i den aarhusianske identitet, som de sent vil glemme. 

Opgaverne som frivillig

Det unikke ved at være frivillig ReThinker i VisitAarhus er, at du er med til at bidrage til udviklingen af Aarhus og til, at de mange tusindvis af gæster, som hvert år kommer til Aarhus, får en fantastisk oplevelse. Derfor har vi brug for dig - og vi har brug for frivillige i alle aldre og med forskellige kompetencer, baggrunde og nationaliteter.

Bliv frivillig statist til Kong Arthur

Det Kongelige Teater vender i sommeren 2019 tilbage til Aarhus - med et action-brag af ridderlige dimensioner. Kom og vær med - bliv frivillig statist og vær med til at gøre forestilligen endnu bedre for de mange tilskuere, der kommer og gerne vil se den legandæriske Kong Arthur.

Læs mere om at blive frivillig til Kong Arthur

Som frivillig ReThinker i VisitAarhus kan du tilmelde dig et væld af forskellige opgaver. Når du er skrevet op, vil du modtage ReThinker Nyhedsbreve og fra tid til anden en invitation til arrangementer. Det er herefter helt op til dig, hvornår du melder dig som frivillig til et arrangement.

Tilmeld dig

Tilmeld dig

Det er hurtigt og nemt at tilmelde dig. Klik ind på vores side her, og når du har oprettet din profil, kan du nemt orientere dig om de mange konkrete opgaver.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at kontakte os, kan du enten skrive til rethinkers@visitaarhus.com eller ringe til os på +45 2715 9787.

OBS: når du klikker dig ind på siden, vil du blive bedt om, at acceptere vores persondata- og cookiepolitik.

Tilmeld dig som frivillig

Del denne side

Har du brug for frivillige?

Har du brug for frivillige ReThinkers, er du altid velkommen til at rette henvendelser til os på rethinkers@..., hvis du overvejer at knytte frivillige til dit arrangement eller ønsker at få spredt budskabet til potentielt flere frivillige.

Læs mere

Frivillighovedstad 2018

I 2018 er Aarhus Kommune udnævnt til at være Europæisk Frivillighovedstad, og det betyder, at der gennem hele året vil blive sat særligt fokus på den frivillige indsats i Aarhus. Du kan læse mere om de initiativer, der findes omkring Frivillighovedstaden i Aarhus nedenfor.

Frivillighovedstad 2018