1. Hvorfor skal vi lægge en tur til Viborg ind i vores kalender?
Det skal I, fordi I kan opleve samme stemning som i en lille by i Sydtyskland. Er I typerne, der gribes af historiens stemning? Så er Viborg helt sikkert noget for jer.
I kan ikke undgå at mærke den hyggelige stemning på byens fine torve med de lækre caféer, god kaffe og kølige fadøl - sug det hele til jer. Tag videre til det åbne rum omkring byens to smukke søer. Besøg den gamle domkirke og museerne, som fortjener et besøg, eller book en familievenlig byvandring med byens spændende historie i hovedsædet. Vil I gerne ud at bevæge jer, så hop på mountainbiken og kør på en af de roste mountainbikeruter i oplandet.
Kort sagt, så kan I finde ro, kultur, action, kvalitetsshopping, gastronomi og naturoplevelser inden for et lille geografisk område.