Maya - riget under junglen på Moesgaard
Gå på opdagelse i mayaernes verden på Moesgaard ved Aarhus. Særudstillingen Maya - riget under junglen fører dig ind under junglens grønne tag blandt tempelpyramider, herskere, guder og ny viden om mayaernes rige.

Træd ind i mayaernes verden
I særudstillingen Maya - riget under junglen på Moesgaard træder du ind under junglens grønne tag og tilbage til mayaernes storhedstid. Her åbner historien sig gennem genstande, sanselige scenografier og ny forskning i en civilisation, der skabte store byer og komplekse samfund midt i Mesoamerikas tropiske jungle.
I århundreder lå sporene efter mayaernes rige skjult under tæt bevoksning. Nye teknologier og afkodningen af mayaernes hieroglyffer har siden givet forskerne ny viden om deres verden, herskere og samfund.
Mød Slangedynastiet
Udstillingen fortæller blandt andet historien om Slangedynastiet fra storbyen Calakmul. Dynastiets herskere hævdede at nedstamme fra guderne og regerede over mayaernes mægtigste rige.
Følg sporene efter magten gennem hieroglyffer, tempelpyramider og genstande, og kom tættere på den verden, hvor religion, herskere og hverdagsliv var tæt forbundet.
Fra majsmarker til tempelpyramider
Mayaernes samfund voksede frem i et landskab, hvor majsen spillede en afgørende rolle. Udstillingen bevæger sig fra de frodige majsmarker til de store byer og himmelstræbende tempelpyramider.
Her møder du blandt andet fortællingen om jademasker, guder, dødelige boldspil og de forestillinger, der prægede både herskere og det daglige liv.
Praktiske oplysninger
- Særudstillingen åbner 9. oktober 2026.
- Gratis parkering tæt på museet
- Handicapvenlig adgang til udstillingerne
- Toiletter og puslefaciliteter
- Museumsbutik med bøger og souvenirs
- Tæt på skov og smuk natur
- Café med varme og kolde retter
Se, hvad andre deler på Instagram
#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion
GRATIS ADGANG FOR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR
Kontaktoplysninger
- Email: info@moesgaardmuseum.dk
- Phone: +45 87 39 40 00
Faciliteter
- Ledsagerkort accepteres her
Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com







