VisitAarhus

Ildfest Regatta i Silkeborg

Ildfest Regatta i Silkeborg er byens (og Danmarks) ældste folkefest, der siden 1899 har samlet Silkeborg til fest langs søerne. I august 2026 vender festen tilbage, med mere end 40 gratis koncerter, Hjejleflådens lysende båd-optog, fyrværkeri hver aften og masser af aktiviteter for hele familien.

Datoer og tider

13 AugustTorsdag
14 AugustFredag
15 AugustLørdag
Gratis
Børn, Min partner, Venner
Regatta stemning i Silkeborg
Det sker
Foto: Silkeborg Kommune

Find vej

Åhavevej 1

Silkeborg Havn

8600 Silkeborg

Find vej
Loading map...

Et brag af et musikprogram

Med op mod 40 koncerter fordelt på tre scener er der noget for enhver smag. Torvet danner ramme om afslappede spisesessioner med lokale bands, mens Rådhusscenen ved Søvej samler store danske navne som Lis Sørensen, Kandis, Martin Jensen og Outlandish. På Havnen går det for alvor løs med et brag af internationale hyldestshows – her kan du opleve alt fra Bruce Springsteen, Guns N' Roses og AC/DC til Tina Turner, David Bowie, Elton John og Coldplay, leveret af nogle af landets bedste tribute-bands.

Et hav af lys på vandet

Et af regattaens mest ikoniske øjeblikke finder sted, når mørket falder på. Hver aften sejler den historiske Hjejleflåde – med verdens ældste hjuldamper i drift siden 1861 – ud fra havnen, fulgt af et helt følge af oplyste lystbåde. Sammen danner de en lysende procession på vandet, inden flåden vender tilbage til havnen i festligt selskab. Det er et syn, du sent vil glemme.

7 x kæmpe festfyrværkerier

Alle tre aftener rundes af med et stort fyrværkerishow ved Silkeborg Langsø, samt endnu et show tidligere på aftenen ved Brassø. Bag årets fyrværkeri står silkeborgenseren Benjamin Neis, som netop er blevet udtaget som en af kun fire finalister i den internationale fyrværkerikonkurrence PyroJam i Kina. Det betyder, at himlen over Silkeborg i år lyses op af et af landets mest talentfulde pyrotekniker-teams.

Plads til hele familien

Regattaen er ikke kun for de voksne. Ved Søgade forvandles området til en stor legeplads med hoppeborge, klatrevæg og paddleboats, mens Museumshaven byder på aktiviteter med De Blå Spejdere. Lørdag bliver Jysk Musikteater for alvor inkluderet i festen med gadeteater, koncerter og opvisninger for store og små – en oplagt dag at tage hele familien med til byen.

Gratis for alle

Det bedste ved det hele? Alle arrangementer under Ildfest Regatta er gratis. Så pak familien, vennerne, kæresten eller børnene, og gør turen til Silkeborg til en oplevelse, I aldrig vil glemme.

Praktiske oplysninger

  • Ildfest Regattaen afholdes hvert andet år i Silkeborg
  • Begivenheden foregår i bymidten, ved havnen og langs Silkeborg Langsø
  • Alle arrangementer under Regattaen er gratis at deltage i
  • Velegnet til hele familien – dog kan der være mange mennesker omkring show og koncerter
  • Husk praktisk fodtøj og tøj efter vejret

Se, hvad andre deler på Instagram

#regattasilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregion 

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Relaterede produkter