Danhostel Rønde
Danhostel Rønde ligger i smukke omgivelser på toppen af Rønde lige ved porten af Nationalpark Mols Bjerge. Her finder du frisk luft og skøn natur.

Hos Danhostel Rønde er der 15 værelser med 2, 4 eller 6 senge - alle med eget bad og toilet samt udgang til fælles terrasse. I alle værelser vågner du op til en fantastisk udsigt over marker, skove, vand samt Kalø Vig og Kalø Slotsruin.
Der er gratis parkering og ladestandere på p-pladsen foran vandrehjemmet.
Morgenmad og havestue med udsigt
Som gæst på vandrehjemmet har du fri adgang til gæstekøkken, opholdsstue med spil og havestue, hvor du i ro og mag kan nyde udsigten. I køkkenet er det altid en høj prioritet af lave mad fra bunden af friske og gerne lokale råvarer. Vandrerhjemmet tilbyder morgenmad alle dage (undtaget mellem jul og nytår).
Midt i naturen
Danhostel Rønde ligger tæt på Kalø Slotsruin, National Park Mols Bjerges smukke skove og stier, lystbådehavnen Nappedam og dejlige cykel-, løbe- og vandreruter. I Rønde er der indkøb, specialbutikker, restauranter og caféer - og så er der også busstation med direkte forbindelser til Aarhus, Ebeltoft og Grenaa.
Renovering 2025
I løbet af 2025 gennemgik vandrehjemmet en større renovering på baggrund af mange års forberedelse og donationer fra gavmilde fonde. Vandrehjemmet, som åbnede i 1939, trængte til en opgradering for dels at følge med tiden og for at passe på det gamle, historiske hus. Udover energimæssige forbedringer fik vandrehjemmet nyt køkken, orangeri og udsigtsterrasse.
PGU Rosenholm
Danhostel Rønde ejes af PGU Rosenholm. PGU er et uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Den daglige drift af vandrehjemmet varetages af faste medarbejdere samt en gruppe unge, som har valgt vandrerhjemmet som værkstedslinje. Eleverne indgår i den daglige drift med opgaver inden for rengøring, køkken og servicering af gæster - og du kan fortrinsvis støde ind i dem i hverdagene. PGU har ca. 40 unge under uddannelse og tilbyder også andre værkstedslinjer, som også indimellem kommer og hjælper med opgaver på vandrehjemmet bl.a. Træværksted, Medieværksted og Gartneri.
Se, hvad andre deler på Instagram
Kontaktoplysninger
- Email: danhostel@pgu.dk
- Phone: +45 40 40 18 11
Faciliteter
- Opladning af el-bil
- Hund tilladt
- Servicehund tilladt
- Legeplads
- WiFi
- Ved vandet
- Bike Friends
- Parkering
- Eget bad
Kapacitet
- Senge: 52
- Værelser: 15
Grøn oplevelse (Certificeringer)
- Det økologiske spisemærke bronze
Find vej
Grenåvej 10B
8410 Rønde
Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com








