Der er noget helt særligt ved at bade i en sø med ferskvand omkranset af skøn natur. Mange søer i Aarhusregionen er fantastiske badesøer, og de er alle meget populære udflugtsmål på en dejlig sommerdag - eller, hvis du er frisk på vinterbadning - til en skøn dukket og det kolde gys.
Foto: Jesper Maagaard
Guide til de bedste badesøer
Mange af søerne i Aarhusregionen er fantastiske at svømme i, og de er alle populære udflugtsmål på smukke sommerdage – men også hvis du har lyst til lidt vintersvømning og et iskoldt dyp.
Almindsø ved Silkeborg er en af Danmarks reneste søer. Der er ingen landbrug omkring eller forurenende afløb i søen, og den er en populær badesø med to store badeanstalter, Østre og Vestre.
Lyngsø er en af de naturskønne søer i Silkeborg-området, som har sit udspring i en isdannet fordybning fra istiden. I de seneste år har der været omfattende restaureringsarbejder ved søen med det formål at forbedre miljøet og vandkvaliteten.
Oplev Brassø ved Silkeborg, en del af de imponerende Silkeborgsøer i det naturskønne Søhøjland. Brassø er en hyggelig, børnevenlig strand, men byder også på masser af andre vandaktiviteter som kajakroning, kanoture og skønne SUP-oplevelser.
Hald Sø i Viborg er en af Danmarks dybeste og smukkeste søer – oplagt til en forfriskende dukkert i naturskønne omgivelser tæt på skov og herregårdsmiljø.
Fussing Sø er blandt Danmarks største og dybeste søer og ligger midt i Naturnationalpark Fussingø. Her er rent, klart vand og på søbredden ligger en badebro i de underskønne naturomgivelser.