Udforsk naturens kræfter
Naturvidenskaben er et spændende område, der kan give svar på meget af det, vi mennesker går og undrer os over i hverdagen. Og i Aarhusregionen finder du mange gode muligheder for at gå på opdagelse i naturens kræfter.
Foto: Energimuseet
Gå på eventyr i verdens største kalkgruber skabt af naturen eller bliv klogere på energiens historie. Se hvordan udforskning af universet har givet os nye teknologier og dyk ned i det mylder af liv, der befolker vores klode.
Vidste du, at du på Naturhistorisk Museum kan du komme helt tæt på de danske ulve i udstoppet form - men også møde dem i virkeligheden i Skandinavisk Dyrepark og Ree Park Safari.

Foto: Science Museerne
Steno Museet i Aarhus
Træd ind i en verden af undren på Steno Museet i Aarhus, hvor du kan gå på opdagelse i alt fra naturens mindste byggesten – atomer – til det uendelige, gådefulde univers. Her mødes videnskab, historie og fantasi i en fascinerende rejse, der vækker nysgerrighed og giver dig nye perspektiver på verden omkring dig.

Foto: Mads Gregersen
Mønsted Kalkgruber ved Viborg
Tæt ved Viborg finder du Mønsted Kalkgruber, verdens største Kalkgruber, hvor du kan gå på opdagelse i en fascinerende underjordisk verden. Her får du et unikt indblik i historien om hårdføre mænd og kvinder, der gennem århundreder har udhugget kilometerlange gange med håndkraft.

Foto: Naturhistorisk Museum
Naturhistorisk Museum
Tag hele familien med på Naturhistorisk Museum i Aarhus og kom helt tæt på den fantastiske og fascinerende natur. Oplev spændende udstillinger og tusindvis af udstoppede dyr fra hele verden.

Foto: Energimuseet
Energimuseet ved Viborg
Sæt strøm til historien! På Energimuseet kan du dykke ned i energiens historie, lige fra den kulsorte fortid til den grønne fremtid. Gå på opdagelse i de mange spændende udstillinger og slip den indre pilfinger løs i skønne og sjove hands on-aktiviteter.

Foto: Science Museerne
Væksthusene i Botanisk Have - Aarhus’ eksotiske planteoase
I Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus vil du opleve en grøn verden under ét tag. Her kan du gå på opdagelse i fire klimazoner med planter fra hele verden, få viden om biodiversitet og nyde en pause i caféens grønne omgivelser.

Foto: Ruslan Merzlyakov, Science Museerne, Aarhus-Universitet
Ole Rømer Observatoriet
Ole Rømer-Observatoriet har de seneste år gennemgået en stor restaurering, og du kan nu se resultatet i det smukke område Kongelunden i Aarhus tæt på Jydsk Vøddeløbsbane og Marselisborg Slot.






