skip_to_main_content
VisitAarhus

Restaurant Frederikshøj

Frederikshøj hører til den absolutte elite i dansk gastronomi, ikke mindst takket være den prisbelønnede stjernekok Wassim Hallal. Det var da også Wassim, der i sin tid optrådte som den kompromisløse chefkok i den danske udgave af Gordon Ramseys ’Helvedes Køkken’ på TV2, og restauranten har siden 2017 fået tildelt en stjerne i Michelin Nordic Guide. 

Michelinstjerne 2021

Med kokken Wassim i spidsen har Restaurant Frederikshøj for sjette gang i træk modtaget en michelinstjerne i Michelins Nordic Guide i 2021.

Vibrerende, alsidig og nytænkende køkken

Køkkenet reflekterer moderne kogekunst på allerhøjeste niveau, vibrerende, alsidig og nytænkende, der på tværs af de stilistiske greb kompromisløst fokuserer på det perfekte måltid, den koncentrerede velsmag, årstidens bedste råvarer og den korteste vej fra jord til bord.

#restaurantfrederikshøj #visitaarhus #visitaarhusregionen