
BESTSELLER Aarhus City Half
Tag del i Aarhus’ store løbefest, når BESTSELLER Aarhus City Half indtager byen. I denne halvmarathon gennem byens gader, kommer du forbi ikoniske seværdigheder og mærker byens energi på en lukket rute fyldt med musik, underholdning og tiljublende tilskuere.
Oplev et løb, hvor du som løber bliver båret igennem en by af underholdning, byens rum og arkitektur og ikke mindst af en fantastisk opbakning fra de mange fremmødte tilskuere.
Og som tilskuer vil du også få en helt fantastisk oplevelse. Ja, selv pulsen vil stige, når du mærker den gode stemning, ser de mange aktive løbere og oplever en by i fest og farver.
21,097 kilometers løbende sightseeing
Ruten fører igennem en totalt afspærret Aarhus midtby med masser af løbere på sightseeing på de magiske 21,097 kilometer. Og som løber kommer du forbi det bedste af Aarhus. De første ikoniske bygninger vil være ARoS Aarhus Kunstmuseum, Musikhuset og Rådhuset, du kan nyde med pulsen i ro i start- og målområdet. Herefter tager selve ruten dig også forbi Aarhus Domkirke, Dokk1 og Tivoli Friheden.
Du skal med andre ord lede længe efter en halvmarathon-rute, hvor du passerer så mange seværdigheder, som på BESTSELLER Aarhus City Half.
Løb sammen med en ven
Har du en ven, kollega eller lillebror, der skal løbe halvmarathon, og som godt kunne bruge lidt opbakning på de sidste 11 km? Så kan du tilmelde dig Run With Me.
Distancen er ca. 11 km og udgør den sidste halvdel af ruten. Halvmarathon-deltageren "samler dig op" i en Run With Me-zone efter ca. 10 km, hvorefter I følges ad frem mod mål. Du kan således træde til med frisk energi og give den max gas med opmuntrende tilråb og mental opbakning på de tidspunkter, hvor din løbe-buddy har brug for det. Og til sidst kan I dele sejrsrusen, når I sammen passerer målstregen på en tilskuerspækket Frederiks Allé.
Praktiske oplysninger
- Distance: 21,097 km (halvmarathon) og 11,5 km (Run With Me)
- Start og mål: Rådhusparken og Musikhusparken, Aarhus C
- Rute: Gennem byens centrum – forbi bl.a. ARoS, DOKK1 og Domkirken
- Underholdning: Mere end 60 musik- og hepzoner langs ruten
- Adgang: Gåafstand fra banegård og letbane – centralt i Aarhus
- Trafik og adgangsforhold:
- Bymidten er afspærret for trafik under hele løbet
- Offentlig transport kan være omlagt – tjek Rejseplanen og Midttrafik for ændringer
- Kom i god tid - og brug gerne cykel eller benene
- Tilskuere: Velkommen langs hele ruten – især i SPOT-zonerne
- Antal deltagere: ca. 12.000 løbere og 50.000 tilskuere.
- Arrangør: Aarhus Motion