Q&A – Aarhusregionens Eventkalender
Hvad er Eventkalenderen? Hvad er formålet og hvem er målgruppen. Få svar på dette og meget mere her på siden.
Hvad er Eventkalenderen?
Eventkalenderen er en service, der gør det muligt at abonnere på lokale events og store som små begivenheder rundt om i Aarhusregionen. Eventkalenderen er til for hele turismeerhvervet i Aarhusregionen, og VisitAarhus laver ikke en prioritering mellem de forskellige events. Det er 100 procent algoritmen, der sammensætter nyhedsbrevene.
Hvad er formålet med Eventkalenderen?
Formålet med Eventkalenderen er at inspirere brugerne til at tage ud og opleve de mange forskellige lokale events og begivenheder, som findes blandt de mange aktører rundt i regionen. Samtidig kan kalenderen give det bredde turismeerhverv mulighed for, at deres events bliver kommunikeret i en større geografi.
Hvem er målgruppen for Eventkalenderen?
Eventkalenderen er målrettet lokale i og omkring Aarhusregionen og promoveres derfor hovedsageligt i dette område.
Hvem kan oprette events?
Alle kan oprette events i KultuNaut og på den måde have mulighed for at blive omtalt i Eventkalenderen. Dog vil det kun være events inden for kategorierne musik, teater, udstilling, sportsturnering, film, børn, gastronomi, ekskursion, shopping, natur, marked/byfest, der bliver trukket ind i mails.
Hvordan adskiller Aarhusregionens Eventkalender sig fra andre lokale Eventkalendere?
Til forskel fra mere lokale initiativer, dækker Aarhusregionens Eventkalender en hel region af syv kommuner. Derfor har denne service potentialet til at rykke folk rundt mellem kommunerne. Derudover er den fuldautomatisk og baseret på folks angivne interesser, så vi i VisitAarhus er ikke inde og udvælge specifikke events til ét samlet nyhedsbrev. Dette gør, at den kan udkomme hyppigere.
Hvor trækkes de forskellige events fra?
Events trækkes hovedsagelig fra KultuNaut, hvori aktørerne selv kan indtaste deres events. Læs mere inde på Få dit event med i VisitAarhus kalender. Derudover trækkes også fra vores egen hjemmesidedatabase 'GuideDanmark' med turismerelevante produkter.
Hvad med de større oplevelser og events?
Ud over Eventkalenderen på mail vil de større oplevelser og events, samt vores største partnere, fortsat blive oprettet i vores egen hjemmesidedatabase, som benyttes målrettet eksisterende og potentielle, nationale og internationale besøgende. Hertil er ingen ændring.
Hvorfor kan jeg ikke se mit event i web-kalenderen?
Hvis du ikke kan se dit event på kalenderen, skal du gennemgå og tjekke guiden og beskrivelsen på Få dit event med i VisitAarhus kalender.
VisitAarhus kan desværre ikke levere fuld teknisk support, da vi henter events fra KultuNauts eksterne database.
Hvorfor kan jeg ikke se mit event i mail-kalenderen?
I mailen er det kun en håndfuld events, der vil blive fremhævet takket være en skræddersyet algoritme, som tager højde for faktorer som geografi, interesser, aktualitet/dato og sæson. Det vil altså sige, at VisitAarhus ikke direkte er med til at udvælge, hvilke events der bliver vist i mailen.
For hvert interesseområde vil der være et link, der fører ind til en oversigt over alle events inden for den specifikke interesse.
Hvorfor er event-teksten i mail-kalenderen ikke opdateret efter mine ændringer?
Vi trækker data og beskrivelser fra KultuNaut. Laver du ændringer i dit event, skal du sikre, at de også slår igennem på KultuNaut. Vi trækker vores data derfra, så indholdet i mail-kalenderen vil være identisk med det indhold, der er på KultuNaut.
Hvorfor kan jeg ikke fremsøge mit event i webkalenderen?
Du kan ikke fremsøge de events, vi trækker ind i vores KultuNaut-kalender 'Det sker' på vores hjemmeside, da disse data ligger eksternt i KultuNauts kalender. Du kan dog filtrere på dato, kategori og geografi på siden.