Frivillighedsværktøjskasse - Etablering

Værktøjer til etablering af frivilligorganisation

Foto: VisitAarhus

Når din frivilligorganisation er oppe at køre, er det vigtigt at arbejde med de elementer, der skaber en stærkt og varig organisation. På denne side finder du værktøjer og inspiration til at styrke fællesskabet, opbygge en værdibaseret kultur og udvikle en langsigtet frivilligstrategi.

KulturTa'Selv

KulturTa'Selv

KulturTa’Selv er et populært koncept, som ReThinker frivilligorganisationen bruger til at bygge bro mellem aktører, som mangler frivillige til konkrete opgaver, og potentielle frivillige ReThinkers.

Læs mere om hvordan KulturTa'Selv forløber her og få gode råd i videoen herunder.

Værdier

Værdier

Det er vigtigt at skabe de bedste rammer for frivillige, så de kender den organisation de bliver en del af, de opgaver de skal løse og det fællesskab, de skal bidrage til. Det kan man gøre på mange måder: nogle organisationer stiller krav til frivillige, afholder samtaler og har et sæt nedskrevne regler. Vi gør det lidt anderledes, vi har en generøs kultur, der bygger på nogle værdier, der sætter en ramme om fællesskabet.

I værktøjet kan du se de værdier, vi har formuleret og få hjælp hvis du vil arbejde med en værdibåret kultur.

Hent værktøjet som PDF her.

Fællesskab og lokale oplevelser

Fællesskab og lokale oplevelser

I ReThinker har vi stort fokus på, at de frivillige skal være glade og føle sig som en del af fællesskabet, så de også har lyst til at hjælpe en anden gang. Vi mener ikke, at man skal fastholde frivillige, da frivillige skal bidrage der, hvor det giver mening for dem. Men vi har fokus på at anerkende frivillige og sikre, at de trives, og vi vil selvfølgelig gerne have, at de bliver lidt længere. 

I værktøjet kan du få inspiration ved at læse om, hvordan vi anerkender frivillige ved at understøtte et stærkt fællesskab og tilbyde lokale oplevelser.

Hent værktøjet som PDF her.

Frivilligstrategi

Frivilligstrategi

Når en frivilligorganisation skal forankres, er det godt at stoppe op og udarbejde en fremadrettet frivilligstrategi. En frivilligstrategi er udtryk for din organisations overordnede vision og målrettede planer for involvering af frivillige. 

En god frivilligstrategi giver retning, prioritering og overblik over formålet med det frivillige arbejde, de frivillige og de ansattes indsats. Frivilligstrategien bygger bro mellem rammerne for det frivillige arbejde: den overordnede strategi, konteksten, hvem de frivillige er, og hvorfor de involveres. Hvert år udarbejder vi en handleplan som et supplement til frivilligstrategien.

Hent værktøjet som PDF her.

Find flere værktøjer

Værktøjer til forberedelse af frivilligorganisation
Forberedelse - frivilligværktøjskasse
Værktøjer til opstart af frivilligorganisation
Opstart - frivilligværktøjskasse
Værktøjer til forankring af frivilligorganisation
Forankring - frivilligværktøjskasse
Gå tilbage til start
Frivilligværktøjskasse ikon