Tolkiens fascination af Østjylland

Her studerede han både old-engelsk samt de skandinaviske sprog, og det blev til en livslang kærlighedsaffære mellem Tolkien og Nordens ældste historie.

Af Casper Clemmensen, historiker og forfatter til "Tolkien og det mytiske Jylland"

Tolkien studerede Jyllands ældste myter fra før det danske rige blev dannet i jernalderen. Det gjorde han både via gamle old-engelske tekster om Danmark og via kartografi (læsning af landkort). Siden hans tid som officer under 1. Verdenskrig, hvor han blev oplært i kortlæsning, var Tolkien dybt fascineret af studiet af landkort og stednavne. Og denne fascination brugte han senere til at skabe sine egne skønlitterære værker. Både Hobbitten og Ringenes Herre-bøgerne har Tolkiens egne kort på indersiden af omslaget, og Tolkien skrev selv, at han aldrig startede en ny historie eller et nyt forskningsprojekt uden først at tegne et kort over området.

Tolkien var dybt inspireret af de nordiske sagaer – bl.a. en berømt saga om skjoldmøen Hervør, som foregår i Aarhusbugten og på Samsø. Og fordi han var ekspert i kartografi, fandt han i den forbindelse en lang række af østjyske stednavne, personer og myter, som han valgte at bringe med ind i sine skønlitterære mesterværker. 

Stednavne som Hjelm Dyb (Helm's Deep), Isgård (Isengard), Eskerod (Esgaroth) og Aarhus (Aros) er alle eksempler på stednavne, som Tolkien gjorde brug af. Men der var også både personer og begivenheder fra den østjyske vikingetid, som inspirerede Tolkien.

Et godt eksempel er Tolkiens berømte skjoldmø Éowyn – den modige skjoldmø af Rohan, der dræber Heksekongen af Angmar i tredje og sidste bind af Ringenes Herre, Kongen vender tilbage. Éowyn er detaljeret bygget op over den legendariske danske skjoldmø Hervør og hendes togter i Aarhusbugten. Og fra hendes saga, kaldet Hervara-sagaen, blev Tolkien yderligere inspireret af en lang række personer og begivenheder.

På Samsø kan du f.eks. finde sagnet om den hvileløse spøgelseskonge Angantyr, der bor i højdedragene med sine krigere, indtil de forløses fra deres forbandelse. Dette sagn omdanner Tolkien til fortællingen om Spøgelseskongen og den forbandede hær, der bor i de Hvide Bjerge, indtil Aragorn forløser dem.

På Samsø finder du også vikingsagnet om den silketynde rustning, som intet sværd kunne gennemtrænge. Rustningen var magisk, skabt af irske elverpiger og blev båret af den berømte norske viking Ørvar Odd, da han kæmpede på Samsø. Dette sagn omdanner Tolkien til fortællingen om den magiske brynje Mithril, der figurerer i Hobbitten og Ringenes Herre. Både Bilbo og Frodo bærer Mithril-brynjen, som bl.a. redder Frodos liv i Morias miner.

På Helgenæs i Syddjurs Kommune findes desuden myten om elverkongen, der bor i det mægtige Ellemandsbjerg. En myte, som inspirererede Tolkien i skabelsen af hans egne elverkonger.  
 

Vi ved altså, at Tolkien brugte store dele af sit forskningsmæssige liv på at studere Danmarks ældste historie og særligt Østjyllands geografi. Og der er masser af eksempler på sagn og stednavne, som han med højest sandsynlighed har fundet her og senere bragt med over i sit univers, og som inspirerede ham til at skabe sin verdensberømte fortælling om Ringen. Stederne kan du stadig finde i Danmark i dag, mange af dem på Djursland.