
Vinterferie i Musikhuset Aarhus
Lad op i Musikhuset Aarhus og nyd en forestilling sammen med børnene, alene eller sammen med vennerne. Vær nysgerrige sammen og lad dit barn lære verden at kende, tag børnene med til familiedans eller i familieteater - eller nyd en koncert - klassisk, jazz eller pop - og meget mere.
Sjove oplevelser for børn
Glæd dig til sjove og spændende oplevelser, når Musikhuset Aarhus inviterer indenfor til musik, dans og shows.
Hvad er det?
Nysgerrigheden er den største drivkraft, når et lille barn skal lære verden at kende. Tag del i en forestilling om hemmeligheder, opdagelser og overraskelser.
Familiedans
Kom med ind i et guidet fortælle-legeunivers med fokus på motorik, sansestimulering og frydedans. Både børn og forældres behov for leg, fantasi, grin, hygge, tumleri og familienærvær bliver fyldt op.
Familieteater
Her får I mulighed for sammen med en underviser at lege teaterlege og undersøger teatrets virkemidler. Slip fantasien løs og vær med til at skabe små fortællinger og fiktive øjeblikke i det sceniske rum.
Musikhuset Aarhus har et stort udbud af forestillinger, aktiviteter og underholdning for både børn og voksne. Ud over de mange børneforestillinger, kan du opleve klassisk musik, comedy, pop og rock, jazz, foredrag og meget mere.
Se hele programmet for vinterferien 2026.