Sidsel Brix - Værksted og galleri
Oplev billedkunstner Sidsel Brix’ åbne værksted og galleri i Jægergårdsgade i Aarhus. Her møder du abstrakte landskabsmalerier, poetiske tegninger og humoristiske skulpturer i kreative og personlige rammer.

Kunst og nærvær i Jægergårdsgade
Midt i livlige Jægergårdsgade i Aarhus finder du Sidsel Brix’ åbne værksted og galleri. Her arbejder den lokale billedkunstner dagligt med store abstrakte landskabsmalerier, hvor farver, former og stemninger skaber ro, balance og eftertænksomhed.
Galleriet giver dig mulighed for at komme tæt på den kunstneriske proces og opleve værkerne i de omgivelser, hvor de bliver til. Atmosfæren er personlig og imødekommende, og du kan ofte møde kunstneren selv i værkstedet.
Abstrakte landskaber og poetiske tegninger
Sidsel Brix arbejder især med abstrakte landskabsmalerier i store formater. Malerierne kredser om både ydre og indre landskaber og inviterer til fordybelse og sanselige oplevelser.
Ved siden af maleriet arbejder hun også som illustrator. I galleriet finder du derfor tegninger med et mere finurligt og poetisk udtryk, skabt til børn og opmærksomme sjæle.
Humoristiske skulpturer i galleriet
I butikken kan du desuden opleve humoristiske skulpturer af Søren Wullum. Skulpturerne tilfører et legende element til galleriet og skaber en spændende kontrast til de stemningsfulde malerier og illustrationer.
Se, hvad andre deler på Instagram
Kontaktoplysninger
- Email: kontakt@sidselbrix.dk
- Phone: +45 26 11 16 74
Find vej
Jægergårdsgade 20
8000 Aarhus C
Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com



