VisitAarhus

Restaurant Moment

Restaurant Moment er en fine-dining restaurant baseret på egen produktion og nøje udvalgte råvarer med afsæt i videnskabelige samarbejder om dyrkning, kvalitet og råvarevalg. Moment har opnået flotte placeringer i nationale og internationale spiseguides.

White Guide Danmark
Solsikke hos Restaurant Moment
Djursland, Østjylland
Restauranter
Foto: Restaurant Moment

Restaurant Moment er en gourmetrestaurant, der baserer deres råvarer på grøntsager og madvarer med udgangspunkt i den største hensyntagen til råvarenes herkomst. 

Restaurant Moment ligger ca. 30 minutter fra Aarhus centrum, og her kan du vælge mellem menuer med et forskelligt antal serveringer og hertil svarende drikkevarer-menuer.

Anerkendte klassificeringer

I 2025 er Restaurant Moment placeret som nummer to i Danmark og nummer 58 i verden på den internationale ’We’re Smart World’, hvor frugt og grøntsager er i centrum for vurderingen.

Restaurant Moment modtog i 2020 Michelins daværende udmærkelse for restauranters miljø- og ressourceindsats og var senest blandt Danmarks Michelin Green Star-restauranter i 2025. Michelin udfasede Green Star-ordningen i 2026.

Allerede et år efter åbningen blev Moment optaget i White Guide, og i 2019 blev restauranten udnævnt til Bib Gourmand af Guide Michelin.

Restaurant Moment er desuden omtalt i den internationale Falstaff Restaurant & Bistro Guide. I den aktuelle nordiske 2026-guide har restauranten opnået 92 point.

Råvarer og kreative kokke

Restaurant Moment har egen 'spiselig' pryd- og urtehave, og råvarer derfra dominerer ofte menuen i kombination med områdets vilde og økologiske produkter. I madlavningen eksperimenterer kokkene med en lang række teknikker for at finde nye smage og for at forlænge sæsoner med årstidens råvarer og havens mange tilbud. 

Mad lavet fra bunden og af sæsonens råvarer

Hos Moment kærner de smør, sylter, salter og fermenterer med udgangspunkt i, hvad der er i området, og derfor kan retter også ændre sig eller helt blive udskiftet fra dag til dag. 

Til maden kan du bestille og nyde lækre naturvine og egenproducerede drikke af gamle gæringskulturer.

Om sommeren er der udendørsservering i produktionshaven, hvor du kan nyde maden omgivet af de grøntsager, der ender på din tallerkenen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#restaurantmoment #visitdjursland #visitaarhusregion

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Vegetar/Veganer

Find vej

Ravnen 1

8410 Rønde

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Nysgerrig på flere oplevelser?