Transport i Aarhusregionen - cykel, bus, tog og letbane
Det er nemt at komme rundt mellem byer og oplevelser i Aarhusregionen med cykel, bus, tog og letbane. Her finder du information om cykeludlejning, Rejseplanen og direkte ruter mellem flere af regionens byer, så du kan planlægge den transport, der passer bedst til din ferie.

Og - det er nemt at komme rundt i Aarhusregionen - med offentlig transport; i bus, med tog og letbane eller på cykel.
På den måde bliver selve transporten også til en del af ferieoplevelse, og du kan nyde turen fra a til b. Det bedste af det hele er, at du får det hele inden for korte afstande. Det kræver altså ikke timevis af transporttid, når du vil fra kyst til by, fra badesø til sommerland eller fra museum til restaurant.

Transport i Aarhusregionen
Tag en afstikker - direkte ruter i Aarhusregionen
Tag en afstikker og oplev storbyens puls, naturens rekreative omgivelser eller hyggelige købstæder. Alt er muligt, du skal bare tjekke, hvornår bussen, toget eller letbanen går og så er du klar til afgang. De fleste strækninger afgår flere gange i timen.
Viborg ⇄ Aarhus. Tog. Rejsetid: 1 t. og 6 min.
Silkeborg ⇄ Aarhus. Bus eller tog. Rejsetid: ca. 45 min.
Grenaa ⇄ Aarhus. Letbane. Rejsetid: ca. 1 t. og 11 min.
Ebeltoft ⇄ Aarhus. Bus. Rejsetid: ca. 1 t. og 8 min.
Randers ⇄ Aarhus. Tog. Rejsetid: ca. 30 min.
Husk altid at tjekke Rejseplanen inden afgang.





