Nytårskoncert 2027 i Musikhuset Aarhus
Start det nye år med boblende wienervalse, strålende stemmer og ægte nytårsstemning, når Aarhus Symfoniorkester og to forrygende solister fylder salen med berusende melodier og operaglans i Musikhuset Aarhus.

En storslået musikalsk oplevelse
Nytåret står naturligvis i wienervalsenes tegn! Derfor har vi åbnet skatkisten af wienermusik og fundet de festligste værker frem. Perlende valse og tindrende soloarier; nytårskoncerten får dig til at gå nynnende ind i det nye år.
På scenen kan du opleve to dejlige solister: Den forrygende sopran Yana Kleyns karriere er for øjeblikket på himmelflugt. Hun bliver flankeret af den danske tenor Peter Lodahl, der efter mange år i udlandet (og i chefstolen) nu igen har helliget sig sin danske sangerkarriere.
Sammen med Aarhus Symfoniorkester får de to herlige sangere lov til at slå sig løs i den allerfestligste musik fra dengang Wien var verdens musikalske hovedstad.
Se, hvad andre deler på Instagram

Kontaktoplysninger
- Email: musikhuset@aarhus.dk
- Phone: +45 89 40 40 40
Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com



