
Latinerfestival
Er du klar til at opleve det bedste, Latinerkvarteret i Aarhus har at byde på? Til den årlige latinerfestival kan du glæde dig til at opleve musik, mad, mode, markeder og meget, meget mere. Der er masser af skæve oplevelser og dans natten lang.
Du kan smage friskbagte delikatesser hos bageren, finde gode tilbud i kvarterets små skæve butikker, nyde en kold fadøl eller en fyldig rødvin i solen, mens du bare nyder den unikke stemning, der karakteriserer det charmerende Latinerkvarter.
Byens længste morgenbord
Traditionen tro kan du fra kl. 9:00-10:00 sidde med ved byens længste morgenbord, hvor der serveres kaffe, te og lækkert morgenbrød i graven, ganske gratis.
Parisermarked i Rosensgade
Du kan også gå på opdagelse i det charmerende Parisermarked, hvor 70 udstillere sælger alt fra smykker, keramik, design og prints.
Markedet er åbnet fra kl. 10:30 - 16:30.
Musik dagen lang
Gennem hele dagen kan du finde live musik på Pustervig Torv, Graven, Studsgade, Rosensgade og Volden. Se hele programmet her.
Latinerkvarteret
Latinerkvarteret er et af de ældste områder i Aarhus. I det charmerende kvarter finder du toppede brosten, skønne huse, fantastiske butikker og helt særlige caféer og restauranter.