©  Foto:

Human Nature på ARoS

Human Nature er en fast udstilling på ARoS Aarhus Kunstmuseum, der sætter fokus på den menneskelige natur. Udstillingen kredser om emner som natur, religion, filosofi og videnskab. 

Med Human Nature kan du få et godt indblik i kunsthistorien og stof til eftertanke. Udstillingen indeholder en række af museets kendte hovedværker fra en periode på 200 år.

Human Nature på ARoS

Human Nature tager udgangspunkt i den uspolerede natur, som vi kender den med skove, bjerge, hav og himmel. Med mennesket begynder en omformning af naturen.

Der plantes, sås, bygges veje og huse. Human Nature fokuserer på alle de aspekter, der kan knyttes til menneskets forhold til naturen. Det religiøse aspekt i at gøre sig til herre over jorden og vores menneskelige forståelse af, at der er noget udenfor os selv.

Hvordan vi som mennesker udforsker vores omgivelser, hvordan vi danner samfund og søger en forståelse af, hvad der er væsentligt og universelt og hvordan ting hænger sammen. Samtidig kredser udstillingen også om, hvordan vi er i stand til at skabe en verden uafhængigt at naturens begrænsninger.

Human Nature er en fast udstilling på ARoS.

Se, hvad andre deler på Instagram

#arosartmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion