VisitAarhus

Hotellet Belle Guldsmeden i Aarhus

Belle Guldsmeden er et nyt boutiquehotel i Aarhus, der ligger i det nye og livlige Sydhavnskvarter kun få minutter fra banegården og byens centrum. Her kan du nyde kvalitet, økologi, et pool- og wellnessområde og topmoderne værelser, når du besøger Aarhus.

211rooms
Venner, Min partner
Spaområde på hotel Bella Guldsmeden Aarhus
Aarhus, Østjylland
Hoteller
Foto: Guldsmeden Aarhus
Værelse på hotel Bella Guldsmeden Aarhus
Foto: Guldsmeden Aarhus

Boutiquehotel med fokus på bæredygtighed i hjertet af Sydhavnskvarteret

Guldsmeden Hotels er tilbage til deres rødder i Aarhus med åbningen af Belle Guldsmeden, som er et boutiquehotel med fokus på bæredygtighed. Hotellet ligger centralt i det kreative og livlige Sydhavnskvarter – få minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård og midtbyens puls.

Belle Guldsmeden kombinerer det bedste fra kædens bohemeagtige univers med moderne komfort og bæredygtig profil. Her kan du nyde en skøn ferie med fokus på forkælelse i æstetiske rammer.

Design, ro og rummelighed

Hotellet har 211 smukt indrettede værelser, skabt i naturlige materialer og med fokus på ro og sanselighed. Her er der lagt vægt på miljøvenlige løsninger, lokale leverandører og, at du vil få en helhedsoplevelse, hvor afslapning og atmosfære går hånd i hånd.

Pool- og wellnessområdet skaber mulighed for fordybelse og velvære midt i byen, mens hotellets fællesarealer indbyder til både samvær og pauser.

Restaurant Bisou Bar & Bistro

Hotellets restaurant Bisou Bar & Bistro er baseret på økologiske og bæredygtige råvarer, og menukortet sammensættes med inspiration fra lokale og internationale køkkener.

En hjemkomst med holdning

Navnet Belle Guldsmeden er en kærlig hyldest til stifterens mor, der blev født i Aarhus. Hotellet markerer dermed en symbolsk hjemkomst for Guldsmeden Hotels – og en ny fortælling i kædens historie, hvor bæredygtighed, kvalitet og fællesskab er i centrum.

Praktiske oplysninger

Belle Guldsmeden åbnede i sommeren 2026 og ligger i Sydhavnskvarteret i Aarhus – tæt på hovedbanegården, kulturliv, shopping og havneområder. Hotellet får gode adgangsforhold, moderne faciliteter og et klart fokus på grøn drift.

  • 4-stjernet boutiquehotel i Sydhavnskvarteret
  • Urban Eco-koncept med pool- og wellnessområde
  • Hotellets restaurant har Det Økologiske Spisemærke i guld
  • Terrasseområde med orangeri
  • Møde- og konferencefaciliteter
  • 211 værelser

Se, hvad andre deler på Instagram

#hotelguldsmeden #visitaarhus #visitaarhusregion

Læs mere
Faciliteter
  • Bar
  • WiFi
  • Wellness
  • Restaurant/Café
Kapacitet
  • Værelser: 211

Find vej

Sydhavnskvarteret

8000 Aarhus C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com