VisitAarhus

Hoed Kirke

Besøg Hoed Kirke i landsbyen Hoed ca. 13 km syd for Grenaa. Den hvidkalkede middelalderkirke byder på romansk granit, gotiske hvælv, et særligt styltetårn og historisk inventar fra flere perioder.

Gratis
Mig selv, Min partner
Hoed Kirke
Djursland, Østjylland
Kirker og klostre
Foto: Hoed Kirke
Hoed Kirke
Foto: RenéNielsen© René Nielsen

Middelalderkirke med romansk kerne

Hoed Kirke ligger i landsbyen Hoed ca. 13 km syd for Grenaa. Kirken har rødder i middelalderen, og skibet fra den oprindelige romanske granitkirke er stadig bevaret.

I senmiddelalderen blev kirken forlænget mod øst med munkesten. Her fik kirkerummet sin nuværende form med gotiske hvælv og kor og skib samlet i ét rum.

Et karakteristisk styltetårn

Mod vest står kirkens smalle styltetårn, som er en tårntype, du finder ved flere kirker på Djursland. Murankrene danner årstallet 1633 og vidner om en restaurering.

Det store våbenhus mod syd og de røde tegltage fuldender kirkens enkle, hvidkalkede udtryk.

Historisk inventar fra flere perioder

Inde i kirken kan du se en romansk døbefont af granit, en altertavle fra omkring år 1600 og en prædikestol fra 1600-tallet.

I våbenhuset er en gravsten fra 1655 indmuret i væggen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#hoedkirke #visitdjursland #visitaarhusregion

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Glatvedvej 77

8444 Balle

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Relaterede produkter