VisitAarhus

Fuldmåneaften i Planetariet

I Planetariet på Steno Museet i Aarhus kan du en gang om måneden blive klogere på stjernerne, månen og de mange myter og sagn, der findes om vores verdensrum. Programmet skifter fra gang til gang.

Datoer og tider

31 MajSøndag
08:00 PM
30 JuniTirsdag
08:00 PM
29 JuliOnsdag
28 AugustFredag
08:00 PM
26 SeptemberLørdag
08:00 PM
26 OktoberMandag
08:00 PM
24 NovemberTirsdag
08:00 PM

Priser

Billetpriser70 DKK
Fuldemåneaften i Planetariet i Steno Museet
Aarhus, Østjylland
Det sker
Foto: Steno Museet© Fuldemåneaften i Planetariet i Steno Museet

Find vej

C.F. Møllers Allé 2

8000 Aarhus C

Loading map...

Fuldmåneaften i Planetariet

Oplev en fantastisk fuldmåneaften i Planetariet. Kom bl.a. til "Scor med science", "Hvorfor ser vi nordlys", "Blå måne" og meget mere..

Læs mere om temaerne og se hvilke datoer du kan opleve en Fuldmåneaften her.

Astronomiske begivenheder i 2026

Få overblik over årets største himmelbegivenheder. I 2026 kan du opleve fuldmåner, stjerneskudssværme og en delvis solformørkelse i Danmark – og måske spotte en synlig planet eller to. Aftenen giver også tips til en bedre stjerneoplevelse.

Opvarmning til solformørkelsen

Onsdag 29. juli kan du blive klogere på den delvise solformørkelse, som kan opleves over Danmark 12. august ved solnedgang. Aftenen byder på forestillinger i planetariet samt astro-aktiviteter for hele familien.

Arrangementet er en del af det landsdækkende projekt ”Solformørkelsen 2026”, og deltagere får solformørkelsesbriller med hjem samt tips til de bedste steder at opleve formørkelsen i Aarhusområdet.

Universets udvikling og efterårshimlen

Fredag 28. august går turen helt tilbage til universets begyndelse. Her kan du høre om Big Bang, universets udvidelse, Hubbles lov og rødforskydning – og få indblik i, hvordan forskere måler universets alder.

Aftenen afsluttes med et kig på efterårets stjernehimmel og de fænomener, du selv kan opleve på nattehimlen.

Mikrometeoritter og kosmisk støv

Lørdag 26. september får museet besøg af mikrometeoritdetektiv Jon Larsen, som fortæller om jagten på mikrometeoritter og kosmisk støv fra kometer og asteroider.

Du kan opleve mikroskopiske meteoritter på nært hold og høre historierne bag fundene. Inden foredraget vises filmen ”Vi er stjernestøv” i planetariet.

Stjerneskud og fortællinger på himlen

Mandag 26. oktober handler Fuldmåneaftenen om stjerneskud og stjerneskudssværme. Her kan du høre om de naturfænomener og fortællinger, mennesker gennem tiden har knyttet til nattens lysglimt.

Du får også tips til, hvordan og hvor du bedst oplever stjerneskud på efterårshimlen.

Kan vi gøre døde planeter levende?

Tirsdag 24. november sættes fokus på terraforming og spørgsmålet om, hvorvidt mennesker kan ændre atmosfæren og miljøet på andre planeter.

Aftenen dykker ned i videnskaben bag visionerne, de teknologiske muligheder og de etiske dilemmaer ved at forsøge at skabe liv på fremmede verdener.

Kom i god tid - der bliver hurtigt udsolgt!

Der er begrænsede antal pladser, så køb billet i god tid. Udstillingerne åbner kl. 19, og der vil være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd inden. Alle arrangementerne starter kl. 20. Der er mulighed for at købe et glas vin eller en vand. Købte billetter refunderes ikke.

Nogle gange kan du høre fortællinger under stjernerne, andre gange kan du blive klogere på astronomi og rumforskning eller sagn og myter om stjernebillederne. Billetterne koster 70 kr.

Alle fuldmåneaftenerne afsluttes med stemning under stjernerne.

Køb billet eller læs mere her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#sciencemuseerne #visitaarhus #visitaarhusregion

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Relaterede produkter