VisitAarhus

Escape History House i Aarhus

Hos Escape History House i Aarhus kan du prøve historiske escape rooms, hvor samarbejde, gåder og tempo driver oplevelsen frem. Træd ind i missioner inspireret af den kolde krig og løs opgaven sammen.

Hunde tilladt
Venner, Børn
Escape History House Aarhus
Aarhus, Østjylland
Indendørs sjov for store og små
© Escape History House

Escape rooms med historisk spænding

Escape History House i Aarhus inviterer dig ind i intense escape rooms, hvor historiske fortællinger, samarbejde og problemløsning går hånd i hånd. Her skal du og dit hold tænke hurtigt, finde spor og løse opgaver, før tiden løber ud.

I Aarhus kan du vælge mellem rummene Dmitry Donskoy og REGAN Vest, der begge tager udgangspunkt i en dramatisk koldkrigsfortælling med missiler, hemmelige systemer og kritiske beslutninger.

Vælg mellem to missioner

I Dmitry Donskoy bliver du en del af en hemmelig NATO-mission, hvor holdet skal infiltrere en russisk ubåd og deaktivere missilsystemer.

I REGAN Vest foregår missionen i Danmarks hemmelige kommandocenter. Her er tiden knap, og holdets beslutninger får afgørende betydning for missionens udfald.

Teambuilding og fælles oplevelser

Escape History House egner sig også til firmaarrangementer og teambuilding, hvor samarbejde, kommunikation og fælles problemløsning er i fokus. Oplevelsen giver deltagerne en anderledes ramme for at bruge hinandens styrker og arbejde mod et fælles mål.

Læs mere om Escape History House på www.escapehistory.dk eller ring på telefon +45 22 99 61 99.

Praktiske oplysninger

  • Adressen er Klostergade 82, 8000 Aarhus C
  • Kom gerne cirka 10 minutter før spillet starter
  • Rummene i Aarhus kan spilles af 2-6 personer
  • Spilletiden er 75 minutter
  • Prisen pr. person varierer efter antal deltagere 

Se, hvad andre deler på Instagram

#escapehistoryhouse #visitaarhus #visitaarhusregion

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Escape rooms

Find vej

Klostergade 82

8000 Aarhus C

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com